th70KU11A3

Grønne tages potentiale som miljøkompensator.

Med Tysklands årlige etablering af ca 10 mill. kvadratmeter grønne tage er det tyske marked for grønne tage klart det største i verden. Og man forsøger i Tyskland, at bruge de grønne tage som kompensation for de indgreb som byggeri og infrastruktur giver på natur og landskab.

I byer på over 10.000 indbyggere (i Tyskland) indgår grønne tage i 51% af byerne som en bindende del af byggeplanlægningen og i de fleste byer i Schweiz med over 50.000 indbyggere er grønne tage ved nybyggeri pligtigt.

Er det noget vi burde kigge mere systematisk på her i Danmark? Byerne breder sig og Danmark er i forvejen det land, eller et af de lande i verden med den mindste andel af natur kontra by og kulturlandskab/landbrugsarealer. Så når vi udbygger vores byer og infrastrukturer har vi vel en forpligtigelse, også for egen skyld, at kompensere for dette tab.

 

Men hvad kan grønne tage og hvorledes kan de implementeres i planlægningspraksis som økologisk kompensation?

Grønne tage har indflydelse på følgende faktorer:

  • Landskabsbillede
  • Vandtilbageholdelse
  • Byggeøkonomi
  • Beboelses- og byklima
  • Jord
  • Luftkvalitet

Faktor

Effekt

Jord

    • Økologisk værdi afhænger af det anvendte substrat og tykkelsen af substratlaget.
    • Substrat kan være jordlignende materiale eller kan endda være jord taget fra de omliggende arealer. Dermed kan jordfunktionerne til en vis del opfyldes. Naturlig jord er for det meste tungere end teknisk specificerede substrater.
    • En vidtrækkende udligning med brug af naturlig jord ved substrattykkelser på 10-20 cm er normalt ikke mulig.

Vand

    • Grønne tage er i stand til, at forsinke regnvandet i flere timer og dertil at minimere mængden med mindst 1/3.
    • Alt efter beplantning og substratsammensætning og tykkelse kan grønne tage tilbageholde 50-90% af nedbøren på det grønne tag.
    • Ved hjælp af fordampning fra jorden (evaporation) og fra planterne (transpiration) kan en stor del af det tilbageholdte regnvand på den korteste mulige vej føres tilbage til det naturlige kredsløb.

Klima/ luft

    • Et grønt tag kan positivt påvirke micro- og byklimaet.
    • Kølningen fra fordampningen virker kun, når der er vand til fordampning til rådighed. En gennemsnitlig Sedum-mos vegetation vil i en længere tørkeperiode ikke afgive (gennem transpiration) vand til omgivelserne. Derfor kan det være nødvendigt med et tykkere vækstlag og en anden vegetationsform (hvis det byggeteknisk er muligt), så der også ved længere tørkeperioder er nok vand til rådighed. En mulighed er grønne tage med en konstant mængde vand (evt. grå vand) til rådighed og dertil passende vegetation med en større bladmasse. Dermed opnås en større fordampning.
    • Der foreligger også forskningsresultater indenfor anvendelse af det grå vand til vanding af ekstensive grønne tage. Det er grundlæggende muligt, at anvende det grå vand til vanding af mere værdifulde naturengstage.

Dyr og planter

    • Ekstensive grønne tage kan være en egnet habitat for dyr og planter, vel at mærke de arter som er tilpasset de ekstreme betingelser der. Det har stor betydning hvor stor succes man har, hvordan forholdene i omgivelserne er og hvilke materialer og substrat man anvender.
    • En bevidst planlægning og udførelse kan øge biodiversiteten på taget mærkbart. For eksempel kan forskellige substrattykkelser og drænsystemer på et grønt tagbetyder, at der opstår mange micro habitater over og under jordoverfladen.
    • Afhængigt af de allerede nævnte faktorer, så kan et grønt tag også yde opholds- og leverum for flere typer insekter og fugle, herunder også honningbier og sommerfugle.
    • Hvad angår vegetation er blandt andet åbne landskabstyper og ruderal vegetation relativt nemt at efterligne på ekstensive grønne tage. Som florabeskyttelse egner tørketolerante græsser sig fint og ellers er populære plantegrupper på grønne tage Sedum, urter og mosser. Nogle af disse planter betegnes også som sukkulenter og geophytter. Afhængig af omgivelser, pleje og substrattykkelse kan mange flere typer planter etablere sig på grønne tage.
    • Man har ved forskellige tyske undersøgelser fundet op mod 200 forskellige plantearter på ekstensive grønne tage.

Landskab

    • Hvad angår landskabsbilledet så handler det ikke direkte om det økologiske eller miljømæssige, men mere om det æstetiske.
    • Ser man bort fra ekstensive grønne tage på flade tage, så kan stejle grønne tage eller intensive grønne tage på den ene side optisk forbedre et bebygget miljø og i en vis grad også de sundhedsmæssige og oplevelsesmæssige værdier.
    • I visse tilfælde kan begrønning af byggemassen gemme bygninger væk og/eller understrege fremragende arkitektur.

Eksempel (til efterfølgelse?!?) på krav fra tyske lokalmyndigheders side til de kompensationsmetoder der kan bruges:

Herkomst af frø og plante materiale

Ved frøsåning og beplantning, som bruges ved økologiske kompensationsforehavender, skal der bruges regionstypiske arter.

Økologisk kompensation

Følgende parametre for virkningen af de økologiske kompensationstiltag er gældende:

  • Tykkelsen af vækstlaget.
  • Type af vækstlag og typekombination.
  • Fordeling af vækstlaget.
  • Regnvandstilbageholdelsesevne af vækstlaget.
  • Struktur- og netværkselementer til fremme af bestemte dyregrupper.
  • Frø- og plantearter.
  • Fastlæggelse af vedligeholdelse.

Dertil har følgende rammebetingelser indflydelse på det grønne tags succes. De skal medtages i planlægningen:

  • Lokal indstråling (skygge, refleksion, varmereturstråling).
  • Lokal nedbør.
  • Lokale vindforhold (eksponeret, beskyttet, turbulens, vindsug).
  • Emissioner (udluftninger, støv, gas).
  • Naturværdier i omgivelserne.

Der udover er der er der yderligere differentiering til kravene til den økologiske kompensation i tre kvaliteter:

  • Grundlæggende krav
  • Forøgede krav
  • Specielle krav

 

Under forøgede krav hører blandt andet modelleringen af vækstlaget, fastlæggelse af frøtype og anvendelse af strukturelementer (træstykker, sten osv.).

Ved specielle krav skal de grundlæggende krav og de forøgede krav være integreret og skal være tilpasset til konceptet. Der i skal et differentieret mål, afhængigt af ønsket habitats type eller definerede ønske om dyregruppe, være inkluderet.

 

Skal vi bruge grønne tage og andre metoder til flere og mere grønne byer (og infrastruktur) i fremtiden som miljømæssig udligning/kompensation?

Og i givet fald, skal vi stille krav til udformning m.v.?

0
Kommentar(er) 0
Skriv din kommentar
Opret kommentar