Vejledning

Mange steder er biodiversiteten af enge og vejkanter i tilbagegang. Dette ses ikke kun i landskabet. Også vores byer og landsbyer er ramt af disse forhold og mange insekter og dyr lider under fraværet af tilstrækkeligt fødegrundlag. Derfor er blomstrende enge og randzoner ikke kun en berigelse af vores landskaber og byrum, men de bidrager også til naturbeskyttelsen.

Vores naturengfrøblandinger indeholder kun hjemmehørende og områdespecifikke arter.

Vejledning til etablering af arealer med frøsåning.

 

  • Areal: Uden en vis pleje og planlægning bliver resultatet næppe for godt.
    Hvilken form for vegetation er der i arealet? Er det en tør eller fugtig jordtype?
    Hvilke ukrudtsarter er der i arealet? Disse spørgsmål vil der være god fornuft i at undersøge før beslutning om etablering.
  • Jordbearbejdning før udsåning: Jorden bør før ny-anlægning enten pløjes eller fræses. Efterfølgende såbeds-harves eller fræses så jorden får en finkrummet struktur. Der efter lader man arealet ligge i 2-3 uger for at jorden kan sætte sig.
    Arealer med et stort ukrudtstryk bør man før anlægning holde arealet sortbrak (vegetationsfrit). Man harver eller fræser arealet regelmæssigt, dermed kan man effektivt håndtere disse hurtigt ukrudtsarter som f.eks. Hyrdetaske, Mælde og Kamille.
    Jordforberedningen bestemmer generelt om man får succes eller fiasko med sit forehavende.
  • Såmængde: Frøblandingerne hos os har en såmængde fra ca. 15 kg. /ha. (1,5 gr./kvm.) til ca. 80 kg. /ha. (ca. 8 gr./kvm.).
  • Såtid: Naturarter sås bedst i aug./okt. eller i forårsperioden marts til maj. Tidspunktet for selve såningen er bedst lige før en fugtig periode. Naturarter bør have mindst 3 ugers gennemgående fugtigt klima til rådighed for at spire optimalt. Hvis regn og fugt udebliver og frøene er begyndt at kime, bør man (hvis det er muligt) gennemvande jorden hver 2. eller 3. dag.
  • Såmetoder: Små arealer kan håndsås. Den ret lille frøsåmængde der anvendes pr. kvm., kan blandes med tørt sand for at opnå større volumen og en bedre fordeling. Til større arealer anvendes maskiner, men også til maskiner kan det være nødvendigt at blande op med sand eller FrøFyld (majscross). Mange naturfrøarter er lysspirende, så det bedste resultat opnås når frøene etableres i det øverste jordlag og altså ikke sås for dybt.
    Blanding med jord i det øverste lag eller såning oven på jorden med en tromling til sidst, er en god metode.
    Sprøjtesåning kan udføres på vanskeligt tilgængelige steder. I udlandet sprøjtes ofte ad 2 gange. Hele frømængden samt 5-10% af de øvrige fyldstoffer i første sprøjtning. Anden sprøjtning udføres derefter med resten af fyld- og hjælpestofferne. Denne metode skulle give en bedre fremspiring, holde bedre på frøene og give bedre kontakt mellem frø og underlag.
  • Gødning: Naturarter skal normalt ikke gødes. Der kan være undtagelser ved ekstremt næringsfattige arealer, f.eks. nyetablerede skråninger med en stor andel stabilgrus og lignende i overfladen.
  • Ukrudtskontrol: Uønskede arter er nok det største problem og der er ikke nogen særligt nemme løsninger. Ukrudtsfrø kan ligge i hvile i jorden i mange år. Når spiringsbetingelserne en dag er til stede, kan uønskede arter fremkomme i store mængder, f.eks. når et nyt areal tages under behandling. Ukrudtskontrol i 2 faser kan være nødvendigt. I første fase ved arealets fremspiring, hvor det mest generende kan fjernes.
    Etableringsåret er det vanskeligste, da det som regel er frøukrudt der kan dominere i etableringsåret. De vanskeligste rodukrudtsarter er Gråbynke (se billedet her på siden), Tidsel, Brændenælde og Kvik. Disse arter bør fjernes så vidt muligt før etablering eller løbende. Visse naturfrø er ret robuste og kan etablere eller “bide sig fast” i græsarealer der har henligget måske i flere år og som afklippes rutinemæssigt. Ved at undlade jord behandling bringes ingen spiredygtige frø op i det øverste lag.
    Er der stor konkurrence fra uønsket vegetation efter udsåning, så er det en god idé 6-8 uger efter udsåning at foretage den første klipning af arealet (plejesnit). Denne klipning kan efter behov (ved yderligere fremspirende ukrudt) gentages yderligere en eller to gange det første år. Det afklippede bør enten bioklippes eller ved store mængder ukrudt helt fjernes fra arealet. Klip ikke længere ned end til 5 cm så man ikke beskadiger bladrosetterne på de nye vilde blomster og græsser.
  • Pleje af den eksisterende eng: Klipning af engen i de efterfølgende år afhænger af område og ønsket plantebestand. På de fede og næringsrige jorder bør der klippes to til tre gange om året. Første klipning ved hovedblomstringen af græsserne, ca. midten af maj – begyndelsen af juni.
    Engarealer på mere magre og næringsfattige arealer kan klippes en gang om året, her er det bedste tidspunkt sidst på sommeren – begyndelsen af efteråret.
    Vejkanter kan, alt efter trafikforhold, også klippes en gang årligt, i slutningen af efteråret eller tidligt forår. Alt afklip skal fjernes fra arealet.
    For alle arealer gælder, at det kan være en god idé at lade noget stå vinteren over og hen på det tidlige forår, af hensyn til insekterne.

 

Udførelseskrav - supplerende pleje

  • Slåning i 6-10 cm højde
  • Opsamling af afklip eller bjergning af hø
  • Fjernelse af invasive arter
  • Fjernelse af aggressive arter inklusive reetablering
  • Slåning af bredvegetation
  • Overvej eventuelt af hensyn til insekter, at lade vegetationen stå indtil januar-februar før arealet klippes.




 
Er man frugtavler, er denne vejledning måske også interessant:
 

Vejledning til frøetablering og vedligehold.
Vejledning til frøetablering og vedligehold.
Varenummer: 91234
Hvis det ønskes, kan vi vedlægge en lille vejledning til frøetablering og vedligehold.
0,00 DKK
-
+
Læg i kurv
Change quantity to add product