Kornblomst 2

Manglende frømængder...ny løsning

De sidste sæsoners manglende mængder, eller rettere større efterspørgsel på hjemmehørende naturengsfrø har gjort det aktuelt at finde alternativer. Vi har lavet en etårig, insektvenlig frøblanding som egner sig godt som en slags forafgrøde til en kommende natureng. Insektblanding til kommende natureng, kalder vi den. En etårig dækafgrøde frøblanding som både skaber et fødegrundlag for insekter og forbereder jorden for en kommende natureng.

Vi har i de seneste år oplevet en meget stor efterspørgsel på vores naturengsfrø, så stor at vores produktion ikke har kunnet, og stadigvæk ikke kan følge med. At opbygge en større produktion er desværre ikke noget man bare lige kan eller bør, af mange forskellige årsager. Det skal foregå på en organisk og ikke mindst forsvarlig måde. Af hensyn til naturen. Og følge de retningslinjer vi har forpligtiget os til at følge.

Derfor anbefaler vi til dem som skal have et areal tilsået i år med en naturengsblanding, at overveje denne frøblanding i fald vi ikke kan tilbyde den rette frøblanding for nuværende. Og så i øvrigt også, at forbeholde netop naturengsfrøblandinger til brug på steder der er beregnet til at være permanente og på naturarealer eller naturnære arealer.

0
Kommentar(er) 0
Skriv din kommentar
Opret kommentar