dune baltic sea sea dune grass coast coastal landscape autumn autumn colours 1330664

Genblomstring efter afblomstring...

Vi har efter denne ekstremt lange og tørre sommer i 2018 været så heldige, at se en masse genblomstring af de arealer som så helt døde og udtørrede ud hen over sommeren. Arealer som alle troede var uddøde eller som ikke lykkedes eftersåning i foråret.

I nogle tilfælde, ja, der forblev resultatet mere eller mindre sådan, altså et dødt areal. Men i mange tilfælde, ja efter min erfaring i de fleste tilfælde, har der været en genblomstring. En meget sen en, hvor man her hen i november måned ser masser af blomstrer. Selv forårssåede Morgenfruer har overlevet og blomstrer lystigt, selvom arealerne var dømt borte og færdige.

 

Men kommer der frø ud af disse blomster? Nej, i hvert fald ikke frø der vil modne til spiredygtige frø. Så hvis de ikke har stået i blomst hen over sommeren og har kunnet få den nødvendige tid til modning, så bliver det ikke til spiredygtige frø. Det sene tidspunkt har faktisk ikke noget med den kommende spireevne at gøre, vi har 10. november høstet det sidste af Torskemund (Linaria vulgaris). Så en sen høst (i forhold til hvad man normalt kender fra landbruget) er helt normalt. Men frøene skal bruge en hel sæson med blomstring til at danne alle de nødvendige dele til et frø, før det er spiredygtigt.

Så vi har desværre ikke kunnet drage fordel af den sene blomstring, ikke kun fordi vi i vores egen produktion jo har høstet det der nu var at høste, men også fordi at det havde ikke hjulpet os at vente på en genblomstring.

 

Men vi nyder selvfølgelig genblomstringen alligevel og dette er en god lejlighed til at minde om, at det godt kan være en fordel at lade det, til dels blomstrende og til dels halvt nedvisne areal, stå vinteren over til gavn for rigtigt mange insekter. I hvert fald at lade noget af arealet stå. Så kan man klippe det ned igen i det tidlige forår (og fjerne det afklippede materiale). Sådan visne områder ser faktisk også ret dekorative ud på denne tid af året, med fugtige spindelvæv med vanddråber i og frost og rimbelagte tørre plantestængler.

0
Kommentar(er) 0
Skriv din kommentar
Opret kommentar