bars light
search light
Først skal man have de grundliggende ting på plads. Taget skal kunne bære den type grønt tag man ønsker. Der er flere muligheder, ekstensive og lette grønne tage som oftest består af sedumplanter og enkelte andre tørketolerante og lavtvoksende urter og græsser og de mere intensive eller semi-ekstensive typer, med stauder, græsser, buske og træer.
Så man skal have styr på hvilken vægt taget kan bære, men de fleste tage kan sagtens bære et ekstensivt grønt tag, typisk sedumtag.
Uanset type og hvad taget kan bære, så skal der et vækstmedie op på taget, så vegetationen har noget at leve i. Her er vækstmediet (tagsubstratet) vigtigt. Det skal dog ikke gøres mere kompliceret end nødvendigt og grundliggende hvad der virker i jordnivau vil også virke i tagniveau. Dog skal man være opmærksom på at vækstlaget skal være brandsikkert og være veldrænende. Hvis man så også samtidigt kan have en vis vandkapacitet i substratet og en evne til at lagre næringsstoffer på et acceptabelt nivau, ja så har man et rigtigt godt fundament for planterne.
Man kan sagtens selv komponere det rette vækstmedie ud fra hvad der er tilgængeligt lokalt. En blanding bestående af:
ca. 15% Kompost (varmebehandlet)ca. 55% Topdress muldjord 0-20 mm. (harpet muld og sand. Ofte med startgødning tilføjet. Er der kompost i også, udelades komposten fra blandingen)ca. 30% knust Leca/Tegl hvis tilgængeligt. Alternativ kan være standard stabilgrus, men det øger vægten en del.
Man kan også købe færdige tagsubstrater, f.eks. via det lokale byggemarked hvor mange forhandler færdige tagsubstrater i bigbags.
Er taget med en hældning på 3 grader og mere, kan man anvende tagsubstratet alene og uden ekstra drænlag. Ellers skal man have et drænlag op, som f.eks. kan være et æggebakkeagtigt dræn eller et nylonflet med en seperationsflis på toppen. Disse ting kan også erhverves lokalt i byggemarkedet og bruges ofte som fugtmursspærre eller dræn under fliser og lignende.
Under dette drænlag eller under tagsubstratet, hvis hældningen er tilstrækkelig på taget, installeres først en beskyttelsesfolie og eventuelt en rodspærre, hvis tagmembranen ikke er rodfast/-sikker.
Når alle disse ting er på plads, kan man enten tilså arealet med den ønskede, og i forhold til vækstlagets tykkelse, egnede tagfrøblanding eller man kan udlægge færdige vegetationsmåtter. Igen den type vegetationsmåtte som egner sig til vækstlagets tykkelse.