bars light
search light
Før du går i gang med lægge et grønt tag af sedummåtter, er der nogle praktiske forhold, du bør undersøge.
Du skal have spurgt en byggesagkyndig til råds om, hvorvidt taget kan bære de cirka ekstra 50kg/km2, sedummåtterne vil tilføre. Dernæst bør du også altid rådføre dig hos kommunen, inden du begynder at bygge/renovere dit tag. I den forbindelse, kan du fortælle kommunen, at vores sedummåtter er brandgodkendte.
Hældningen på taget har også betydning, når man skal lægge et grønt tag af sedummåtter. Hælder taget mere end 12 grader, kræver det en anden opbygning end den, der beskrives nedenfor.
Kontakt os gerne for råd og vejledning, hvis du er i tvivl eller hvis der er forhold der gør, at du ikke kan følge standardguiden her:
1. Kanter og kantafslutninger skal tilpasset højden på det grønne tag, som er cirka 6 cm. i opbygningen, der er beskrevet her.
2. Hvis ikke tagmembranen er vand- og rodfast, skal der udlægges et beskyttende lag gummimembran i form af rodspærrefolie.
3. Der lægges en kantafslutningsliste ved tagrenden, der kan aflede overskydende regnvand fra bunden af sedummåtterne.
4. Du er nu klar til at lægge substratruller, der opsuger op til 8 gange dets egen vægt i vand. Rullerne skal placeres tæt op ad hinanden, og er det underlag, sedummåtterne skal slå rødder i og optage vand fra.
5. Sedummåtterne lægges oven på de udlagte substraruller, og begge dele skæres let til med en hobby- eller isoleringskniv.
Du har nu et grønt tag!
Hvordan vedligeholder man grønne tage? Det er relativt nemt at vedligeholde grønne tage. Så snart dit grønne tag er lagt, bør du vande det godt igennem indtil der begynder at løbe vand i tagrenden. Der gødes let i det tidlige forår og eventuelt også i ultimo juni/primo juli. Ellers er sedummåtterne meget lidt vedligeholdelseskrævende, og modstår barske vilkår, ligesom de også er gode til selv at holde på vandet og klare sig med den nedbør og dug, de får på taget.