
Skrænter, skråninger og andre hældende arealer.
Du kan også læse vores artikel på linkedin her.
Hvordan får man vegetation etableret på stærkt skrånende og eventuelt erosionstruede arealer?
Metoderne er forskellige i udførelse, pris og umiddelbart resultat. De billigste versioner er kendetegnet ved, at resultatet tager noget tid før det kan vurderes om det har været en succes.
Direkte såning ved udspredning eller sprøjtesåning er uden tvivl den billigste metode. På de knapt så skrånende arealer, og hvor der ikke er den store risiko for oversvømmelser som f.eks. tæt på vandløb eller afløb fra toppen eller lignende, er denne metode en både effektiv og billig metode. Skrænter på mellem ca. 5 og 15 grader vil normalt kunne effektivt etableres på denne måde, forudsat der ikke er en overhængende risiko for overfladevandsafstrømninger eller oversvømmelser/vandstigninger.
Jo stejlere skråningen er, jo vigtigere er det at vegetationen kan holde på jorden så erosion undgås. Derfor er det ikke altid nok med blomstrende urter alene, hvor gerne man ellers ønsker sig en blomstrende skrænt. Græsser kan være en nødvendighed, da græsser er generelt bedre til at forebygge erosion (når først det har etableret sig) og ydermere er hurtigt til at etablere sig. Dette kan have en negativ indflydelse på de blomstrende urter, men vælger man de rette og mere tuedannende græstyper, giver det urterne plads til at etablere sig imellem græsset. Selvfølgelig skal man også foretage en forudgående undersøgelse af jordforhold etc., så man kan fastslå det rette forhold mellem græs og urter.
En anden metode er geotekstiler som enten tilsås eller leveres med frø allerede inden i selve geotekstilet, eventuelt i en kombination med vækstjord, gødning og jordbakterier for bedre og hurtigere fremspiring. Disse geotekstiler, som typisk består af kokosfibre og eller en blanding med hø/halm kan bruges på hældninger fra 5 til typisk 45 grader, afhængigt af hvor udsat skråningen er over for erosion.
Denne metode er især brugbar ved kraftigere hældninger og ved større risiko for udvaskninger. Desuden kan disse geotekstiler sørge for en god fremspiring og hæmning af uønsket vegetation ved at både at virke som en god vækstbase og som ukrudtshæmmende dug.
Ved større udfordringer med stor risiko for erosion eller direkte sammenskridninger af skrænter eller meget stejle hældninger (op til næsten 90 grader), kan andre løsninger komme på tale. Løsninger som kræver en mere bestående løsning og som i de fleste tilfælde også kræver, at man får designet løsningen ud fra de specifikke krav og ønsker. Her er Geoceller en løsning som både er effektiv, omkostningsbesparende og ikke mindst mulig at begrønne, så det naturlige og på alle mulige andre måder vigtige element som vegetation er ikke umuliggøres.
Man kan også skabe omdirigeringer ved at skabe nogle drænkanaler ned ad skrænten, så overskydende vand hurtigt drænes/afledes væk fra skråningen. Det kræver, at designet og installationen udføres korrekt, ellers risikerer man det modsatte af det ønskede.
I alperegionen bliver høslet også brugt til både at etablere en naturlig vegetation på en skrænt og samtidigt fungerer høet som en form for erosionsbeskyttelse. Ved ikke så udsatte arealer er dette også en billig måde, at både få erosionsbeskyttelse på og etablere nye naturengsarealer ved hjælp af det frø som drysser af fra høet.
Men hvilke erfaringer har I? Vi møder ofte forskellige løsninger rundt omkring i ind- og udland, men hvad er erfaringerne med de forskellige løsninger?