Grønne tage. Biodiversitet eller biomasse?

20 år lang undersøgelse af ekstensive grønne tage færdig

Siden 2000 har der pågået løbende undersøgelser af 3.000 kvm. grønne tage på Hochschule Neubrandenburg. Forskellige opbygninger er blevet undersøgt for deres biodiversitet, biomasse og deres evne til at lagre CO2. 20 år! Ja, de er grundige i Tyskland!

Man stillede sig følgende spørgsmål:

- Biodiversitet, hvor mange arter?

- Biomasse, hvilke mængder kan ”høstes” årligt?

- Bedømmelse af dækningsgraden for vegetationen

- CO2-lagring, beregning af kulstofsandel

- Indflydelse af kunstvanding

- Indflydelse af gødning

Resultaterne for de forskellige projektdele giver en ret god retningslinje i forhold til hvad man skal gøre ved forskellige krav til funktionen af det grønne tag.

- Biodiversitet: Her er der en generel tilbagegang over de 20 år. Tilbagegangen er størst på de gødskede tage, ca. halvdelen af arterne er forsvundet.

- Biomasse: Man høstede ved 10 cm substrat tykkelse noget under 100 gr./kvm./år. I 30 cm. tykt substrat høstede man mellem 100 og 600 gr./kvm./år. Til sammenligning høster man typisk i landbrug ca. 650 gr. grønmasse pr. kvm./år.

- Vegetationens dækningsgrad: På de gødede grønne tage næsten 100%

- CO2-lagring: I 10 cm. (gødet) substrat/kvm. mellem 2 og 8 kg. pr. år. I 10 cm. ugødet, max 0,1/kg/kvm/år eller 1 t/ha/år. I 30 cm ugødet, mellem 0,4 og 1,6 kg/kvm/år eller 4-16 t/ha/år.

- Kunstvanding: Ingen dokumenterbare effekter ved de anvendte mængder.

- Gødskning: Ved sammenligning mellem ugødet og gødet arealer var den samlede dækning enkelte procenter højere i den samlede dækning på de gødede arealer, mere blomstringsvillig, større binding af CO2, tilbagegang i biodiversiteten.

Hvad skal vi så bruge denne viden til?

I de fleste tilfælde vil man nok tilstræbe en høj dækningsgrad på det grønne tag, da det ikke alene binder mere CO2, men det køler også bygningen bedre, renser luften bedre og støjdæmper bedre end ved et ikke så vegetationsmæssigt veldækkende grønt tag. I disse tilfælde er gødskning nødvendigt.

I de mere naturnære områder, eller hvis bygningen er decideret placeret i naturen, kan det der imod være en fordel ikke at gøde tagene for både at bevare mere biodiversitet (for at udligne lidt af det man har frataget naturen ved at lægge en bygning der), men også æstetisk at bygningen bedre kan falde ind i omgivelserne og der ikke er en potentiel risiko af udvaskning fra taget til mere følsomme omgivelser. Der kan dog også være nogle krav brandteknisk i forbindelse med bygninger der ligger tæt på skel eller andre bygninger som går imod dette. Men det kan man undersøge hos kommunens tekniske afdeling.

Vanding ser ikke ud til, at det har den store indflydelse på de grønne tage, det skal dog bemærkes, at man her har med grønne tage at gøre, som har 10 til 30 cm tagsubstrat på. Et typisk sedumtag i Skandinavien har normalt kun 4-6 cm vækstlag på, da den årlige nedbør i mængde og fordeling over året er mere gunstig her end i Tyskland, sådan generelt set. Men vi har jo jævnligt perioder med langvarig tørke og dertil også rimeligt varmt. Så det kan være nødvendigt i sjældne tilfælde, at vande.

​Grønne tage kan meget, men ikke alt.

Som ovennævnte undersøgelse beskriver, så kan det være lidt af en balancegang, at få alle de positive aspekter af grønne tage til at gå op i en større helhed. Man skal på sigt være klar over, at der vil være en tilbagegang i antal plantearter på taget, og her har gødningsmængden nok en ret stor betydning.

Vanding har nok større betydning i tørre perioder i Danmark end i Tyskland på de ekstensive grønne tage (Sedumtage), men som udgangspunkt bør det jo ikke være nødvendigt med ekstra vanding.

Er man i mere følsomme naturområder som f.eks. Rødhus i Nordjylland, så bør man lade naturen råde, også på tagene.