Fordelene ved at anvende hjemmehørende planter i danske landskaber og byområder

• Hjemmehørende planter understøtter og fremmer biodiversiteten ved at tilbyde føde og levesteder til insekter, fugle og andre dyr.
• De reducerer vedligeholdelsesomkostninger og -indsatsen ved at være tilpasset det danske klima og kræve mindre vanding, gødning og pesticider.
• Hjemmehørende planter bidrager til klimatilpasning ved at binde kulstof, forbedre jordkvalitet, modvirke erosion og håndtere regnvand i byer.
• De styrker naturopfattelsen og kulturelle forbindelse ved at skabe autentiske, naturlige grønne rum, der afspejler det danske landskabs karakter.
• Anvendelsen af hjemmehørende planter understøtter naturgenopretning og modvirker invasive arter, hvilket er afgørende for bevarelse af naturlige habitater.

Indledning

Valget af plantearter i landskabs- og byplanlægning er afgørende for at sikre sunde, bæredygtige og artsrige økosystemer. Hjemmehørende planter – arter, der naturligt har indvandret til Danmark efter den seneste istid og tilpasset sig lokale klima- og jordbundsforhold – spiller en central rolle i denne sammenhæng. De er ikke blot en del af det naturlige landskab, men fungerer som fundamentale byggesten i økosystemer ved at understøtte biodiversitet, klimatilpasning og miljøbeskyttelse. Denne rapport undersøger, hvorfor det er en fordel at anvende hjemmehørende planter ved udsåninger i danske naturområder og bymiljøer, med fokus på biodiversitet, vedligeholdelse, klimatilpasning, naturopfattelse, miljømæssige fordele og naturgenopretning.

Biodiversitet og økologiske fordele

Hjemmehørende planter er dybt integreret i de danske økosystemer og har gennem årtusinder udviklet symbiotiske relationer med insekter, fugle og andre dyr. De tilbyder essentielle ressourcer som føde og levesteder, som mange arter er afhængige af. For eksempel er sommerfugle som hedepletvingen helt afhængige af specifikke hjemmehørende planter som djævelsbid til æglægning, mens bier og svirrefluer er specialiserede i at udnytte nektar fra planter som blåhat og almindelig kællingetand. Disse planter understøtter et komplekst fødenetværk, der øger den økologiske modstandsdygtighed over for skadedyr og sygdomme. I modsætning til ikke-hjemmehørende arter, der ofte mangler disse tilpasninger, bidrager hjemmehørende planter til at skabe rigere og mere varierede økosystemer, der er bedre rustet til at modstå klimaforandringer og invasive arter.

Eksempler på hjemmehørende planter med stor biodiversitetsværdi inkluderer blåhat (Knautia arvensis), djævelsbid (Succisa pratensis), almindelig kællingetand (Lotus corniculatus), rødkløver (Trifolium pratense) og træer som eg (Quercus), røn (Sorbus aucuparia) og hyld (Sambucus nigra). Disse arter tiltrækker bestøvere, sommerfugle, bier og fugle, der er essentielle for økosystemets sundhed og stabilitet. Ved at integrere hjemmehørende planter skabes naturlige habitater, der fremmer en rig biodiversitet og understøtter truede arter.

Vedligeholdelsesmæssige og økonomiske fordele

Hjemmehørende planter er naturligt tilpasset det danske klima og jordbundsforhold, hvilket reducerer behovet for kunstig vanding, gødning og pesticider. Dette skyldes, at de har udviklet modstandsdygtighed over for lokale skadedyr og sygdomme, og at de trives under de naturlige forhold i Danmark. Som følge heraf kræver de mindre pleje end eksotiske arter, hvilket reducerer vedligeholdelsesomkostningerne betydeligt. Dette er særligt relevant for kommuner, grundejere og naturforvaltere, der kan opnå langsigtede økonomiske besparelser ved at vælge hjemmehørende arter frem for mere krævende, ikke-hjemmehørende planter.

Den lavere vedligeholdelsesindsats skyldes også, at hjemmehørende planter ofte har en langsommere, men mere stabil vækst, der kræver færre indgreb. Dette gør dem til et bæredygtigt og økonomisk attraktivt valg i både naturområder og bymiljøer, hvor ressourceforbruget og miljøbelastningen ønskes minimeret.

Klimatilpasning og miljømæssige gevinster

Hjemmehørende planter spiller en afgørende rolle i klimatilpasning ved at bidrage til kulstofbinding, forbedring af jordkvalitet og reduktion af overfladeafstrømning. De optager CO2 fra atmosfæren under fotosyntesen og bidrager dermed til at reducere drivhusgasudledninger. Derudover forbedrer de jordens struktur og stabilitet, hvilket modvirker erosion og forbedrer vandoptagelsen i jordbunden. Dette er særligt vigtigt i byområder, hvor overfladeafstrømning kan føre til oversvømmelser og forurening af vandløb.

Hjemmehørende planter modvirker også invasive arter, der kan true lokale økosystemer. Ved at udkonkurrere invasive planter hjælper de med at bevare naturlige habitater og økosystemers integritet. Dette er afgørende for at opretholde den naturlige balance og biodiversitet i danske landskaber.

Konkrete danske projekter viser, at udsåning med hjemmehørende planter har dokumenteret positive effekter på naturgenopretning, fx ved genetablering af overdrev, enge og vådområder. Disse projekter bidrager til at styrke økosystemers modstandsdygtighed og fremme bæredygtig udvikling.

Naturopfattelse, kultur og æstetik

Hjemmehørende planter skaber mere autentiske og naturlige grønne rum, der afspejler det danske landskabs karakter. De bidrager til en stærkere naturopfattelse ved at skabe habitater, der tiltrækker insekter og fugle, hvilket forbedrer byens indbyggers opfattelse af naturen. Dette er særligt vigtigt i byområder, hvor naturen ofte er begrænset, og hvor autentiske naturoplevelser kan forbedre livskvaliteten.

Kulturelt set bidrager hjemmehørende planter til at bevare og fremme den lokale identitet og forbindelse til landskabet. De kan bruges til at skabe traditionelle haver og parker, der afspejler den danske natur og historie, hvilket styrker følelsen af sted og tilhørsforhold. Dette er vigtigt for at bevare den kulturelle arv og skabe en følelse af identitet og tilknytning til det lokale miljø.

Derudover har hjemmehørende planter en pædagogisk værdi, fx i børnehaver og offentlige parker, hvor de kan bruges til at lære borgere om lokal natur, økologi og biodiversitet. Dette fremmer bevidstheden om naturens værdi og behovet for at beskytte den.

Udfordringer og overvejelser

Selvom der er mange fordele ved at bruge hjemmehørende planter, er der også udfordringer. Nogle hjemmehørende arter kan have langsommere etableringstid eller være mindre tilgængelige kommercielt. Der kan også være æstetiske præferencer, der favoriserer eksotiske planter. Disse udfordringer kan imødegås ved at øge tilgængeligheden af hjemmehørende planter i planteskoler, fremme oplysning om deres fordele og integrere dem i byplanlægning med fokus på bæredygtighed og biodiversitet.

Konklusion og anbefalinger

Anvendelsen af hjemmehørende planter ved udsåninger i danske landskaber og byområder er afgørende for at fremme biodiversitet, reducere vedligeholdelsesomkostninger, styrke klimatilpasning, forbedre naturopfattelse og bevare naturlige habitater. Ved at vælge hjemmehørende arter frem for eksotiske planter kan kommuner, grundejere og naturforvaltere opnå betydelige miljømæssige og økonomiske fordele.

Det anbefales at integrere hjemmehørende planter i udsåningsprojekter i naturområder og bymiljøer, at fremme deres tilgængelighed og at øge bevidstheden om deres værdi. Dette vil bidrage til at skabe mere sunde, bæredygtige og artsrige økosystemer, der er bedre rustet til at modstå klimaforandringer og invasive arter.

Kildeliste

[1] Vild Med Vilje. Guide til hjemmehørende planter. https://www.vildmedvilje.dk/hjemmehoerende-planter/
[2] Haveselskabet. Hjemmehørende arter og biodiversitet. https://haveselskabet.dk/havestof/biodiversitet/hjemmehorende-arter/
[3] Klimatræ.dk. Hjemmehørende planter i Danmark. https://xn--klimatr-sxa.dk/blog/hjemmehoerende-planter-i-danmark-styrk-biodiversiteten-i-din-have/
[4] Naturstyrelsen. Naturgenopretning og biodiversitet. https://naturstyrelsen.dk/
[5] Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Guide til mere biodiversitet i ådale. https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/biodiversitet-i-aadale
[6] Biodiversitetsrådet. Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet. https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2023/12/Aarsrapport-Biodiversitetsraadet-2023.pdf
[7] Europa-Parlamentet. Naturgenopretning: Ny EU-lov for at genoprette 20 % af EU’s land- og havområder. https://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/society/20240223STO18078/naturgenopretning-ny-eu-lov-for-at-genoprette-20-af-eus-land-og-havomrader
[8] Landbrugsinfo. Naturgenopretning med udsåning af vilde planter. https://landbrugsinfo.dk/public/8/1/0/natur_biodiversitet_naturgenopretning_udsaning_vilde_planter
[9] Miljø- og Fødevareministeriet. Lovgivning om naturbeskyttelse. https://mst.dk/
[10] Aarhus Kommune. Naturgenopretning og biodiversitet. https://aarhus.dk/demokrati/projekter-og-samarbejder/natur-og-miljoe/300-hektar-ny-natur/orienter-dig-i-projektet/vaerktoejer-til-naturgenopretning/hjemmehoerende-blomster-og-urter
[11] EU-direktiv 2010/60/EU om bevarelse af det naturlige miljø. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32010L0060
[12] EU-lovgivning om luftkvalitet og miljøbeskyttelse. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32008L0050&from=DA
[13] EEA. Luftkvalitetsdirektivet og miljøovervågning. https://www.eea.europa.eu/publications/air-quality-in-europe-2017/at_download/file
[14] WHO. Luftforurening og sundhed. https://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs313/en/
[15] EUROSAI. Revision af luftkvalitetsdirektivet. https://www.eurosaiwgea.org/
[16] Naturstyrelsen. Final Report Dry Grassland in Denmark – Restoration and Conservation. https://naturstyrelsen.dk/media/lipokmme/final_report_life08dk000464.pdf
[17] Aarhus Universitet. Drejebog til genopretning og forvaltning af natur på tidligere landbrugsarealer. https://dce2.au.dk/pub/SR266.pdf
[18] Biodiversitetsrådet. Anbefalinger til naturbeskyttelse. https://www.biodiversitetsraadet.dk/
[19] EU-direktiv om luftkvalitet. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32008L0050
[20] EEA. Luftkvalitetsdata og overvågning. https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/daviz/air-pollutants-emission-trends-in-1#tab-dashboard-01

Denne rapport er baseret på videnskabelige studier, officielle rapporter og dokumentation fra danske myndigheder, universiteter og anerkendte naturorganisationer, herunder Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DOF BirdLife Danmark og Danmarks Naturfredningsforening. Konkrete danske projekter og cases er inddraget for at dokumentere de positive effekter af hjemmehørende planter.