Hjemmehørende planter spiller en vigtig rolle i danske økosystemer og kan have værdi i både naturområder, byrum og landskabsprojekter. Fordelene spænder fra biodiversitet og lokale vækstforhold til klimatilpasning og naturgenopretning.
Fordelene ved hjemmehørende planter – kort fortalt
Hjemmehørende planter i danske landskaber og byområder
Valget af plantearter i landskabs- og byplanlægning har betydning for både biodiversiteten og udviklingen af grønne områder. Hjemmehørende planter er arter, der forekommer naturligt i Danmark uden at være indført hertil af mennesker. De har gennem lang tid været en del af de lokale økosystemer og indgår derfor i en række samspil med blandt andet insekter, fugle og svampe.
Denne rapport ser nærmere på fordelene ved at anvende hjemmehørende planter i danske naturområder og bymiljøer med fokus på biodiversitet, vedligeholdelse, klimatilpasning, naturopfattelse og naturgenopretning.
Hos os finder du desuden et udvalg af hjemmehørende frø og arter til forskellige jordtyper, lysforhold og naturprojekter.
Hjemmehørende planter og biodiversitet
Hjemmehørende planter er en del af de danske økosystemer og har gennem lang tid udviklet økologiske relationer til insekter, fugle og andre dyr. De kan blandt andet tilbyde føde, værtsplanter, skjul og levesteder.
Nogle insekter kan anvende mange forskellige plantearter, mens andre er tæt knyttet til bestemte planter. Et eksempel er hedepletvingen, hvis larver i Danmark lever på djævelsbid, der er sommerfuglens foretrukne værtsplante. Planter som blåhat og almindelig kællingetand besøges også af forskellige bestøvere.
Eksempler på hjemmehørende planter med værdi for biodiversiteten er blandt andet blåhat (Knautia arvensis), djævelsbid (Succisa pratensis), almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) og rødkløver (Trifolium pratense).
Når forskellige hjemmehørende arter kombineres, kan de bidrage til et mere varieret planteliv og skabe føde og levesteder gennem sæsonen. Hvis biodiversitet er et centralt formål med projektet, kan vores biodiversitet frøblandinger være relevante.
Til projekter med særligt fokus på bestøvere, findes der også frøblandinger til bier og sommerfugle i vores sortiment.
Vedligeholdelse og lokale vækstforhold for hjemmehørende planter
Hjemmehørende planter er tilpasset de klima- og jordbundsforhold, de naturligt forekommer under. Når den enkelte art samtidig vælges til et voksested, der matcher dens krav, kan det give gode betingelser for etablering og videreudvikling.
Det kan i nogle projekter betyde et mindre behov for eksempelvis supplerende vanding og andre indsatser efter etableringen end ved beplantninger, der ikke passer til forholdene på stedet. Det er dog ikke en egenskab, der gælder alle hjemmehørende arter eller alle arealer.
Hjemmehørende planter er nemlig ikke én ensartet gruppe med samme behov. Nogle frøblandinger med hjemmehørende arter er sammensat til tørre og næringsfattige arealer, mens andre passer til fugtige forhold eller halvskygge og skygge. I vores sortiment findes eksempelvis både vildengblandinger til tørre arealer, en blanding til fugtig jord og en særskilt blanding til halvskygge og skygge. Jordtype, fugtighed, lys og eksisterende vegetation bør derfor altid indgå i plantevalget.
I vores udvalg af frøblandinger med hjemmehørende arter kan blandingerne blandt andet vælges efter jordtype, lysforhold og biotop.
Vælg hjemmehørende frøblandinger efter voksested
Hjemmehørende planter i klimatilpasning og naturgenopretning
Hjemmehørende planter kan indgå i løsninger til klimatilpasning, hvor vegetation blandt andet bidrager til at beskytte jordoverfladen, begrænse erosion og hjælpe regnvand med at trænge ned i jorden. I byområder kan beplantning eksempelvis indgå i løsninger, hvor regnvand skal tilbageholdes eller nedsives.
Den konkrete effekt afhænger dog af blandt andet plantearter, rodsystemer, jordbund og den samlede opbygning af arealet. Det er derfor ikke hjemmehørende planter alene, der skaber en klimatilpasningseffekt. Når arterne passer til voksestedet, kan de samtidig tilføre en biodiversitetsmæssig værdi til løsningen.
Hjemmehørende planter kan bidrage til at bevare lokale habitater og understøtte økosystemernes naturlige samspil. De udkonkurrerer dog ikke nødvendigvis invasive planter, og effekten afhænger blandt andet af de konkrete arter og forholdene på arealet.
Derudover kan hjemmehørende planter også spille en rolle i naturgenopretning, eksempelvis ved genetablering af enge, overdrev og andre naturområder. Et konkret eksempel på, hvordan vegetationsetablering kan indgå i et større naturgenopretningsprojekt, findes i vores case om restaureringen af Brede Å.
Her blev åløbet genslynget, og GreenFix-måtter blev anvendt til midlertidigt at beskytte de nyanlagte brinker mod erosion, mens vegetationen etablerede sig. Efter én vækstsæson var brinkerne på forsøgsstrækningerne tilgroet, og den naturlige plantevækst skulle på længere sigt overtage beskyttelsen, efterhånden som måtterne blev nedbrudt.
Hjemmehørende planter, naturopfattelse og landskab
Hjemmehørende planter kan bidrage til grønne rum, der har en tydelig forbindelse til den omkringliggende danske natur. Det kan være relevant i blandt andet parker, byrum og andre offentlige grønne arealer, hvor der ønskes et mere naturpræget udtryk.
De kan samtidig være med til at understøtte en lokal identitet og forbindelse til landskabet. I parker, haver og andre grønne områder kan hjemmehørende arter indgå i beplantninger, der tager udgangspunkt i den vegetation, der naturligt hører til området.
Vegetationen kan samtidig have en formidlingsmæssig værdi. Hjemmehørende plantearter kan eksempelvis bruges i parker og ved institutioner til at synliggøre sammenhænge mellem planter, insekter og øvrigt dyreliv og skabe opmærksomhed om lokal natur og biodiversitet.
Hvis målet er at understøtte lokal biodiversitet og skabe en tættere forbindelse til den omkringliggende natur, er hjemmehørende arter derfor et relevant valg.
Kom godt i gang med hjemmehørende planter
Hjemmehørende planter kan have en række fordele i danske landskaber og byområder. Deres vigtigste styrke ligger i deres relation til de lokale økosystemer, hvor de kan understøtte insekter, fugle og andre organismer og bidrage til mere varierede grønne områder.
De kan samtidig indgå i projekter med naturgenopretning og klimatilpasning og skabe grønne arealer med en tydelig forbindelse til den danske natur. Fordelene afhænger dog af, at arterne vælges efter forholdene på det konkrete areal.
Skal du etablere et areal med fokus på hjemmehørende planter, kan du se vores udvalg af hjemmehørende arter. Her finder du frøblandinger til forskellige jordtyper, lysforhold, biotoper og projekter.
Har du brug for hjælp til et professionelt projekt, er du også velkommen til at kontakte os på info@nykilde.dk eller +45 58 58 40 72.
Kildeliste
[1] Vild Med Vilje. Guide til hjemmehørende planter. https://www.vildmedvilje.dk/hjemmehoerende-planter/
[2] Haveselskabet. Hjemmehørende arter og biodiversitet. https://haveselskabet.dk/havestof/biodiversitet/hjemmehorende-arter/
[3] Klimatræ.dk. Hjemmehørende planter i Danmark. https://xn--klimatr-sxa.dk/blog/hjemmehoerende-planter-i-danmark-styrk-biodiversiteten-i-din-have/
[4] Naturstyrelsen. Naturgenopretning og biodiversitet. https://naturstyrelsen.dk/
[5] Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Guide til mere biodiversitet i ådale. https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/biodiversitet-i-aadale
[6] Biodiversitetsrådet. Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet. https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2023/12/Aarsrapport-Biodiversitetsraadet-2023.pdf
[7] Europa-Parlamentet. Naturgenopretning: Ny EU-lov for at genoprette 20 % af EU’s land- og havområder. https://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/society/20240223STO18078/naturgenopretning-ny-eu-lov-for-at-genoprette-20-af-eus-land-og-havomrader
[8] Landbrugsinfo. Naturgenopretning med udsåning af vilde planter. https://landbrugsinfo.dk/public/8/1/0/natur_biodiversitet_naturgenopretning_udsaning_vilde_planter
[9] Miljø- og Fødevareministeriet. Lovgivning om naturbeskyttelse. https://mst.dk/
[10] Aarhus Kommune. Naturgenopretning og biodiversitet. https://aarhus.dk/demokrati/projekter-og-samarbejder/natur-og-miljoe/300-hektar-ny-natur/orienter-dig-i-projektet/vaerktoejer-til-naturgenopretning/hjemmehoerende-blomster-og-urter
[11] EU-direktiv 2010/60/EU om bevarelse af det naturlige miljø. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32010L0060
[12] EU-lovgivning om luftkvalitet og miljøbeskyttelse. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32008L0050&from=DA
[13] EEA. Luftkvalitetsdirektivet og miljøovervågning. https://www.eea.europa.eu/publications/air-quality-in-europe-2017/at_download/file
[14] WHO. Luftforurening og sundhed. https://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs313/en/
[15] EUROSAI. Revision af luftkvalitetsdirektivet. https://www.eurosaiwgea.org/
[16] Naturstyrelsen. Final Report Dry Grassland in Denmark – Restoration and Conservation. https://naturstyrelsen.dk/media/lipokmme/final_report_life08dk000464.pdf
[17] Aarhus Universitet. Drejebog til genopretning og forvaltning af natur på tidligere landbrugsarealer. https://dce2.au.dk/pub/SR266.pdf
[18] Biodiversitetsrådet. Anbefalinger til naturbeskyttelse. https://www.biodiversitetsraadet.dk/
[19] EU-direktiv om luftkvalitet. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32008L0050
[20] EEA. Luftkvalitetsdata og overvågning. https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/daviz/air-pollutants-emission-trends-in-1#tab-dashboard-01
Denne rapport er baseret på videnskabelige studier, officielle rapporter og dokumentation fra danske myndigheder, universiteter og anerkendte naturorganisationer, herunder Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DOF BirdLife Danmark og Danmarks Naturfredningsforening. Konkrete danske projekter og cases er inddraget for at dokumentere de positive effekter af hjemmehørende planter.