Frø - Etablering & Vedligehold

Samme vejledning som også findes under Blomster og Græsfrø.

Vejledning

  • Areal: Uden en vis pleje og planlægning bliver resultatet næppe for godt. Hvilken form for vegetation er der i arealet? Er det en tør eller fugtig jordtype? Hvilke ukrudtsarter er der i arealet? Disse spørgsmål vil der være god fornuft i at undersøge før beslutning om etablering.
  • Såmængde: Frøblandingerne hos os har en såmængde fra ca. 15 kg./ha. (1,5 gr./kvm.) til ca. 80 kg./ha. (ca. 8 gr./kvm.).
  • Såtid: Naturarter sås bedst i aug./sept. eller i forårsperioden.
  • Brug af græsser: Man kan vælge at så helt uden græsser, men ønskes der græsser i blandingen anbefaler vi tuedannende typer som Fåre Svingel og Alm. Kamgræs i en mængde af ikke meget mere end 10-20 kg./ha. eller ca. 1-2 gr./kvm. Brug af græsser bør ikke ændre udsædsmængden af blomsterfrø. Af andre græsarter der kan anvendes, er Knoldrottehale, Rød Svingel og Gulaks.
  • Såbedstilberedning: Godt og veltillavet såbed giver hurtig fremspiring. Fjern den eksisterende vegetation, så der er så lidt konkurrence som muligt for de udsåede frøarter. Anvendelse af RoundUp om muligt.
  • Såmetoder: Små arealer kan håndsåes. Den ret lille frøsåmængde der anvendes pr. kvm., kan blandes med tørt sand for at opnå større volumen og en bedre fordeling. Til større arealer anvendes maskiner, men også til maskiner kan det være nødvendigt at blande op med sand eller Vermiculite/TerraMol. Mange naturfrøarter er lysspirende, så det bedste resultat opnåes når frøene etableres i det øverste jordlag og altså ikke sås for dybt. Blanding med jord i det øverste lag eller såning oven på jorden med en tromling til sidst, er en god metode. Sprøjtesåning kan udføres på vanskeligt tilgængelige steder. I udlandet sprøjtes ofte ad 2 gange. Hele frømængden samt 5-10% af de øvrige fyldstoffer i første sprøjtning. Anden sprøjtning udeføres derefter med resten af fyld- og hjælpestofferne. Denne metode skulle give en bedre fremspiring, holde bedre på frøene og give bedre kontakt mellem frø og underlag.
  • Fugtighed: For overhovedet at kunne spire kræves der fugtighed. Under meget tørre forhold kan det være nødvendigt at vande i de første 4-6 uger, der er de mest kritiske.
  • Gødning: Naturarter skal normalt ikke gødes.
  • Ukrudtskontrol: Uønskede arter er nok det største problem og der er ikke nogen særligt nemme løsninger. Ukrudtsfrø kan ligge i hvile i jorden i mange år. Når spiringsbetingelserne en dag er tilstede, kan uønskede arter fremkomme i store mængder, f.eks. når et nyt areal tages under behandling. Ukrudtskontrol i 2 faser kan være nødvendigt. I første fase ved arealets fremspiring, hvor det mest generende kan fjernes. Etableringsåret er det vanskeligste, da det som regel er frøukrudt der kan dominere i etableringsåret. De vanskeligste rodukrudtsarter er Gråbynke (se billedet her på siden), Tidsel, Brædenælde og Kvik. Disse arter bør fjernes så vidt muligt før etablering eller løbende. Plantebeskyttelsesmidler (RoundUp) bliver jo efterhånden ikke anvendt mere, men midlet kan anvendes (hvor det er tilladt at anvende) ved pletsprøjtning og naturligvis på grøn vegetation før etablering. Visse naturfrø er ret robuste og kan etablere eller "bide sig fast" i græsarealer der har henligget måske i flere år og som afklippes rutinemæssigt. Ved at undlade jordbehandling bringes ingen spiredygtige frø op i det øverste jordlag.

 

 

 
Et projekt vi har deltaget aktivt i er flerårige blomsterstriber i frugtplantager. Se vejledning her:
 


{{amount}}
Etablering og vedligehold af frøarealer.