AquaGreen Svømmeøer Type SK

Intro

I årtier er Aquagreen svømmeø Type SK blevet brugt til vandbehandling, til begrønning, til optimering af vandområder for lystfiskere såvel fiskefarme eller som yngleplads eller erstatningshabitat for vandfugle. Produktgruppen er siden da blevet videreudviklet kontinuerligt og bliver også brugt i kombination med andre AquaGreen produkter, som f.eks. de svømmende sivrørsøer eller dykvægge.

Der er grundlæggende to varianter:

Serien SK30, som er af rustfrit stål med sidelængder på 3 m og serien SK24, som består af PE (Polyethylen) med en sidelængde på 2 m.

Begge versioner er trekantede med lige lange sider, som på grund af strøm- og kombinationsforsøg blevet udviklet til denne form.

Varianten SK30A såvel som SK24 fås forkultiveret med planter (Type SK30A/SK24A) eller som yngleflåde (Type SK30B/SK24B).

Alt efter krav til størrelse/flade, de lokale betingelser og ønsker fra Jer, beslutter man sig til om det skal være varianten af rustfrit stål eller kunststof. Grundlæggende er SK24 lettere og bedre at håndtere, som på grund af størrelsen allerede er et færdigt og brugbart produkt så snart det er leveret og bragt fra lastbil og i vandet (ofte uden brug af maskiner).

Svømmeøer som naturligt alternativ til forbedring af vandkvalitet.

Svømmeøer er en anerkendt teknik til opbygning af svømmende øer.

Vores svømmeøers opgave består i at forbedre vandkvaliteten såvel som at fungere som yngleplads for vandfugle og som optisk forbedring og vedvarende begrønning på større vandflader. Indsatsområderne er stående og flydende vand. Her bliver de tilpasset individuelt til de lokale betingelser og udfordringer.

Teknik

Til vandrensning bruger man BGS-AquaGreen Svømmeø Type SK30A, som har en beplantet flade på 4,1 kvm. Alle svømmeøer er et system af frit kombinerbare, ensidige trekanter. Den fagkompetente færdiggørelse af de trekantede svømmende dele af rustfrit stål (V4A) garanterer den længste levetid og bestandighed.

For at kunne levere en langtidsholdbar løsning, bliver hver bygge del af det rustfrie stål formet og bejdset og tjekket for tæthed. Lastevnen af de store elementer er – uden den i rødderne intracellulære bundne kvælstof – ca. 200 kg.

AquaGreen Svømmeø Type SK30A

Inden i svømmeøen er indarbejdet et stærkt, UV-stabilt, hærdet net som danner grundlaget for de planter som vi dyrker i vores planteskole til ArmaFlor-produkterne. Dette net er spændt ud mellem rammedelene, således at bliver holdt på et jævnt niveau. Derved forhindres en delvis sænkning af planteområdet. Dette er specielt vigtigt i vandområdet, så man forhindrer at noget rykker sig løs eller kipper rundt. Dermed sikrer man også en maksimal effekt af vandforbedringen. Yderligere kan adgang til næringsholdigt vand påregnes en stor biomasse, så her er det også vigtigt med en god evne til at holde på vegetationen og have en god bæreevne af svømmeøen.

Dette infoblad passer til den tekniske stand på tidspunktet for tilblivelsen. Ved forankring skal dette tilpasses de aktuelle betingelser.

 

Et eksempel på kombinationsmuligheder.

 

 

 

 

SK30B som yngleø.

 

 

 

Montagevarianter (eksempler)

Planter

Til beplantning af svømmeøer bruger vi for-kultiverede vegetationsbæremåtter fra ArmaFlor-programmet. De beplantede vegetationsmåtter bliver opdyrket i vores planteskole, før de leveres. Dyrkningsperioden sikrer et artsspecifikt, tykt rod- og Rhizomenet. De udvalgte sivrørsarter vokser i hypertrofiske vande (renseanlæg, pyntedamme) indenfor en vegetationsperiode op til en højde på 2,2 m.

Rodhorisonten

Planternes rødder danner en meget stor dæk flade. Der er bliver beregnet op til 120 kvm overflade pr kvm indsat sivrørsdæk. Denne overflade i Rhizosfæreområdet fungerer som opholdsområde for mikroorganismer. Som reference kan nævnes et renseanlæg i et større byggefirma hvor der blev installeret et 300 kvm sivrørsareal til rensning af afløbsvand. Dette svarer til en beboelig overflade på ca. 30.000 kvm. Men en tilførsel af BSB5 på 25-30 kg/d og et procesbassins volumen på 300 m3 opnås en rumbelastning på > 0,09 kg/(m3 X d). Til sammenligning kan dryp kopper bestykkes med en beboelig overflade på 100 kvm/m3 (svømmeø 120 m2/m3) med en rumbelastning på indtil 0,2 kg BSB5/(m3 X d). De overholder kravene til afløbsparametrene.

Indarbejdningen af tungmetallerne sker, alt efter planteart, i rødderne eller i bladmassen. Ved hjælp af de installerede svømmeøer er muligheden i første omgang, udover bladene, at høste uden den store indsats rodmasse og dermed fjerne tungmetaller.

 

 

Væksten

En faunaundersøgelse omkring rodzoneområdet (Interrhizom) gav nogle vigtige informationer. I rodzonen af svømmeøer, som bruges til vandforbedring, blev den heterotrofe vækst undersøgt. På undersiden i frit vand var der en stærk stigning i individtætheden, der blev optalt 5.000 individer/cm2:

Vorticella campanula 3780

Epistylis entzii 859

Actina tuberosa 212

Brachionus urceolaris 103

Cephalodella foficula 42

Limnis ceratophylli 35

Art ind./cm2

Typen af beboere og beboelsesoverflade er sammenlignelig mellem den biologiske vandrensning i dryp kopper og aktiveret slammetode.

Undersiden af svømmeø Type SK30A, rodtæppe ca. 12 måneder efter installation.

 

Montage: Forankring

Lange vindudsatte overflader på vandet uden højere bredbevoksning eller større vanddybder (f.eks. i grusgravssøer) tillader at der dannes betydelige bølger.

Alle typer sikringssystemer til alle forskellige anvendelsesområder er afprøvet. For eksempel anvendes i stående vand plovklingeanker med en vægt på 9 kg og en maksimal holdekraft på ca. 500 kp eller BesTec Stensæksanker, der ved normale hydrauliske belastninger allerede har vist sit værd mange gange.

Svømmeøerne forbindes med Polyståldug med en diameter på ca. 12 mm bestående af PP (Polypropylen). Dette sikringssystem har vist deres værd i efterårs- og vinterstorme. En anden mulighed er 20 til 50 kg tunge betonankre, som bliver sænket ned i vandet.

Disse muligheder er kun et indtryk af hvad vores sikringssystemer kan, systemer som er tilpasset de område specifikke udfordringer.

Yderligere eksempler kan ses i afbildningerne.

Installationseksempel til forankring af svømmeøen.

For monteret tilstand af en svømmeø SK30B (yngleflåde)

Sammenstilling af flere for monterede svømmeøer SK30A

Skema over kombinationseksempler af svømmeøer

Installationseksempel til et renseanlæg

Stjerneformet installationseksempel

Installationseksempel SK30 og MBW (strækket og stjerneformet anordning)

For monteret tilstand af svømmeø SK30B (yngleflåde).

Anvendelsesområder/fotos

Svømmeø variant SK30B i en specialudførsel på kun 2 m længder.

Installation af svømmeøer og flydende sivrørsdæk i regn bassin.

Undervisning og seminarforanstaltninger kan efter ønske organiseres – her: Installationsundervisning.

SK 30A-S/B som specialudgave med et beluftningssystem til damme

Ændringer af enhver art til den tekniske konstruktion af svømmeøerne kunne ikke observeres, på submarine del af øen, samt på klemmer og anker reb, mikroorganismer og alger bosætte sig fint. Dette resulterer ikke i et styrket angreb. Den tekniske konstruktion af Svømmeøen er tilgroet i vegetationsperioden af planter og er visuelt næsten ikke længere mærkbar. De delvist dannede tomme celler bliver langsomt udfyldt med rhizom og plante regenerer sig. De planter, der anvendes i begyndelsen af en vækstsæson, viser en god forankring i efteråret og danner en kompakt, rodfæstet masse, der allerede efter to vegetationsperioder er rodfæstet med substratet. For eksponerede vande med moderate forandringer, anbefales en forårsbeplantning.
Planter, der er frosset i is, udgør en kompakt masse som et sammensat element af substrater, planter og teknisk konstruktion. De levende planter viser, især på Carex Acutiformis og lavt-voksende flora, grøn ny biomasse.

Teknik, Type SK30A

Svømmeøer Type SK30A i kombination med SK30B, ca. 1 år efter installation.

Svømmeøerne bliver beplantet. Sammenkoblingerne sker der efter i vandet, da de er nemmest at håndtere i flydende tilstand. Vær opmærksom på vind og strømning, slæbemodstanden af de sammenkoblede svømmeøer er betragtelig.

Sammenbygning af en svømmeøsgruppe Type SK30A.

Lange vindstræksflader og store vanddybder, f.eks. i grusgravssøer, tillader at der dannes betragtelige bølger. Det hidtil anvendte ankerskær har bevist deres værd igennem mange vinterstorme. De dynamiske kræfter som opstår gennem bølgegang, bliver godt optaget af de fleksible system som svømmeøerne er opbygget omkring. Enkeltelementerne følger så at sige bølgegangen. Trækkraften bliver sikkert overført via koblingselementerne.

Svømmeøer med oversidig grus afdækning, Type SK30B

  Svømmeø som yngleflåde

  SK30B som yngleflåde med rede hytter.

  SK30A og SK30B i kombination

For svømmeøer som fungerer som hvile- og yngleplads i kombination med beplantede svømmeøer, blev en mindre del etableret ved hjælp af ud såning, begunstiget af fuglenes afføring. Grus materialet der anvendes, skal helst have en kornstørrelse på 20 mm, fremfor finere materiale. På grund af den store massevægt egner denne type svømmeø sig bedst til de mere rolige dele af en sø. Grusbelagte svømmeøer børsammenkobles som en kompakt enhed. Der tilføjes yderligere beskyttende planker på ydersiderne.

  1. Erfaringer

Udvikling af planter

De første svømmeøer blev beplantet og installeret i maj 1979. Der blev anvendt container planter og planter som blev lavet på stedet. Efter at have overvundet det første plantechok, udviklede begge typer sig ens. Senere udplantede og allerede for udviklede frilandsplanter havde lidt startvanskeligheder, men slutningen af vegetationsperioden havde de genfundet sig.

Glyceria maxima var den mest succesrige art med stærk vækst over og under vandet og dannede et lukket plantedække med udløbere ud over svømmeøens kanter. Lige så flot, men ikke så stærk viste sig Carex acutiformis og gracilis at være.

Typha latifolia og Iris pseudacorus nåede ikke deres fulde væksthøjde indenfor det første år; det samme gjaldt ikke for Phragmites communis. Ved det første års stadigt relativt svage Rhizomdannelse af Schooenoplectus (Scirpus) lacustris gav dog stærke, op til 1,7 m høje stilke, dog i løse bestande, som er typisk i det første år af en beplantning.

Følge flora dannede sig relativt hurtigt af så forskellige arter som Juncus effusus og Mentha aquatica, såvel som mere træ/buskagtige arter som brombær og El., specielt naturligt i åbne plantebestande hvor også grønalger kunne ses på overfladen af substratet.

Fjer og fugleafføring vidner om bosætning af vandfugle, som også kunne ses på bidskader på planterne. Her i blandt har ænder og svaner været aktive. Specielt de mere kødholdige plantearter som Glyceria maxima led under dette, hvorved dog regeneringsevnen af specielt denne plante hurtigt kompenserede for tabet af biomasse.

Mere åbne plantebestande med grønalger på substratet lokkede ænder til at ligge og snadre.

Selvom Bisamrotten egentligt foretrækker bredzonerne og ikke så gerne går ud i åbent vand, blev der ved en svømmeø funder Bisamekskrementer. Bisamrotten som er en udpræget vegetar, gik specielt efter de unge spirer og stilke og forårsagede dermed store skader, så en efterplantning om foråret var nødvendigt. Grunden hertil var, at i dette tilfælde var vandområdet et relativt ungt område med en sparsom bredvegetation og med en højere menneskelig aktivitet ved bredden (lystfiskere).

Planterne udvikler sig naturligt i substratet.

Rødder og Rhizom trængte uden problemer igennem substratlaget og nylonfilamentflisen. Den til dels tildelte, alt efter vandets tilstand, storkornede langtidsgødning gav ud over større vækst også en større udvikling af følgefloraen.

Som et foreløbigt resultat kan følgende fastslås:

Svømmeøer lader sig tydeligvis let bosætte, da de er utilgængelige for mennesker og ligger på et ideelt, roligt sted. Størrelsen af svømmeøen (antal enkeltelementer) skal stå i forhold til den forventede population. Ved vandområder med kraftigere bosætning/population egner sig især planter som tåler bid fra vandfugle eller som regenererer sig hurtigt, som f.eks. Glyceria maxima eller andre lignende med en stærkere stilkstruktur.

Mod Bisamrotten bør en oversidig afdækning med en maskevidde på ca. 30 mm kunne beskytte, udover den sædvanlige bekæmpelse ved hjælp af jagt. Ud over de beplantede elementer, er det tilrådeligt at integrere kun grusbelagte svømmeøer (Type SK30B) som hvile og ynglepladser.

Det bedste tidspunkt at installere svømmeøer er det tidlige forår.

En intensiv rodudvikling og dermed stabilitet af planterne opnås efter afslutningen af den første vækstsæson. Ved en sæsonmæssigt meget sen installation af svømmeøer kan rodudviklingen blive forsinket eller hen på vinteren kan den udvikle sig ufuldstændigt. Hvis der dertil skal påregnes kraftigere bølgegang, kan planterne miste deres ”fodfæste” og vælte. Substratet bliver ukomplet dækket med rødder og kan derfor erodere ved bølgeslag og ved isdannelse osv.

Montage

I steder for at beplante svømmeøerne før stabling, så blev svømmeøerne undtagelsesvis også beplantet i vandet. Som ekstra substrat for plantehullerne blev der fyldt lokal jord i. Materialer som binder egner sig bedst, alternativt anbefales færdige sivrørsmåtter/bredmåtter.

Sammenkoblingen af enkeltelementerne foregik altid i vandet, da de er nemmest at håndtere i flydende tilstand.

Det er vigtigt at være opmærksom på vind og strøm, trække modstanden af de forbundne enkeltelementer er betydelig.

Der blev beregnet et tidsforbrug til beplantning, stabling, sammenkobling og ud slæbning til liggepladsen på ca. 0,3 t/svømmeø. Forudsætning er uhindret adgang til bred, normale vejrbetingelser og strømfrit vand.

Yngleflåder Type SK20 (gammel byggemetode), tilstand ca. 10 år efter installation.

Forankring

Lange flader som er vindudsatte, som ved vandoverflader uden højere bredbevoksninger og store vanddybder, f.eks. grusgravssøer eller lignende, skaber store bølger. De hidtil anvendte ankerseler – hovedsaligt Danforth – og plovskærs ankre med en vægt på 9 kg og en maksimal driftsstyrke på ca. 500 kp, forbundne med svømmeøerne over et 8 mm kædeforløb og 14 mm nylontrosser – har igennem efterårs- og vinterstorme bevist deres styrke. Det anbefales dog ved urolige vande, at sørge for beskyttelse af trosserne mod horisontale kræfter (mellemliggende tilslutning af bøjer eller modvægt som ekstra sikring, i lange ankerrækker).

I tilfælde af urolige vande er ca. 8 individuelle elementer sikret med et anker på 9 kg. De dynamiske kræfter som opstår ved bølgegang, blev godt modtaget og overført af svømmeøernes fleksible system. Enkeltelementerne følger så at sige bølgegangen. Trækkræfterne bliver via koblingselementerne sikkert overført. Hvis man forventer kraftig vertikal bevægelse skal man montere ringstrammende reb henholdsvis sikkerhedsliner i hjørnepunkterne. Simpelt anker system, f.eks. stenanker etc. Leveres efter forespørgsel.

Is forhold

De svømmeøer som er indefrosset i is, danner som et sammenhængende element af substrat, planter og teknisk konstruktion en kompakt masse. De levende planter, specielt Carex acutiformius und lavt voksende følgeflora, danner grøn biomasse. Affiniteten af isen til materialet Polyethylen er meget lav. Selv svage solstråler er nok til en hurtig afsmeltning fra berøringsfladerne. Den tekniske konstruktion forbliver uforandret.

Udvikling af biomasse af forskellige Makrofytter i en årscyklus, eksempel fra en svagt eutrofe, kalkrig, strømfri sø i Schleswig-Holstein.

(Arc. Hydro biologi/Suppt 57; 2; 1979; ændret)

 

G TS m-2 = Gram tørsubstans pr m2

 

Forløbet af globalstråling er til sammenligning vist dimensionsløst. Maksimum af globalstrålingen og dermed opvarmningen af vandet og luften falder ikke sammen med maksimum af biomasseudviklingen., Carex acutiformis et andet maksimum i oktober, udvikler sig først langsomt og opnår først i september den optimale biomasse.

  1. Erfaringer svømmeøer

17 måneder efter installationen af de første svømmeøer – efter to vegetationsperioder – kan vi videreformidle flere konklusioner og erfaringer (foreløbige sammenligninger fra erfaringsindsamling fra svømmeøer den 18.01.1980).

Beplantning

Af de primært anvendte aquatiske makrofytter har følgende rækkefølge af planter klaret sig bedst:

  1. Glyceria maxima – Høj Sødgræs
  2. Carex acutiformis – Kærstar
  3. Schoenoplectus lacustris – Sø-Kogleaks
  4. Typha angustifolia – Smalbladet Dunhammer
  5. Typha latifolia – Bredbladet Dunhammer
  6. Phragmites communis – Tagrør
  7. F.eks. planteskema VM-H

Planterne voksede til 1,2 meters højde, i gennemsnit 0,8 meter; i hypotrofiske vande (renseanlæg) indenfor en vegetationsperiode op til 2,2 meter.

Planterne videreudviklede sig fra den stærke Rhizomen, således at der fra en oprindelig planteafstand på 30 cm blev en relativt tættere bevoksning. Dette er specielt udpræget ved arterne fra nr. 1 til 3. Rhizomlængderne er her 1 m eller mere.

Der blev også lavet beplantninger af svømmeøerne med gode resultater med andre planter end de nævnte (1.-6.):

Phalaris arundinacea – Rørgræs

Iris pseudacorus – Gul Iris

Acorus calamus – Kalmus

Carex gracilis – Slank Star

Carex riparia – Tykakset Star

Juncus effusus – Lysesiv

Som følgeflora udvikler sig alt efter område og vækstevner en grundbeplantning:

Mentha aquatica – Vandmynte

Juncus effusus – Lysesiv

Lycopus europaeus – Sværtevæld

Lysimachia vulgaris – Alm. Fredløs

Poa trivialis – Alm. Rapgræs

Holcus lanatus – Fløjlsgræs

Agrostis stolonifera – Krybende Hvene

Lotus uliginosus – Sumpkællingetand

Ranunculus repens – Lav Ranunkel

Alnus glutinosa – Rødel

Salix viminalis – Båndpil

Og mange andre

Disse arter eventuelt også efter ønske plantes med.

 

Svømmeøens tekniske konstruktion er efter ønskekarakteristik af planterne bevokset af disse og er visuelt ikke længere synlig. De delvist dannede tomme celler bliver langsomt fyldt af Rhizomer og planter. De fra starten af vegetationsperioden udplantede planter viser om efteråret en god rodudvikling og danner allerede efter den anden vegetationsperiode sammen med substratet en kompakt, gennemvokset masse. Om efteråret stagnerer planternes vækst, men skyder villigt igen til foråret. På eksponerede vande med kraftig bølgegang anbefales en forårsbeplantning.

Svømmeøer med grus belægning (Type SK30B)

Svømmeøer som fremstilles til brug som hvile- og yngleplads i kombination med beplantning, viste der sig en ringe vækst igennem ud såning, begunstiget af afføring fra vandfugle. Grus materiale i en kornstørrelse på 0 til 20 mm er at foretrække fremfor finere materiale.

Gennem den store bæreevne frembringer denne form for øer et roligt område i vandet.

Grus lagte øer bør kobles sammen som kompakte enheder.

Beboelse

Vandfugle overtager hurtigt svømmeøerne. I nogle tilfælde lige så snart svømmeøerne er installeret. Svømmeøerne er specielt attraktive for vandfuglene, når den omliggende bred frekventeres ofte af mennesker. Flere forskellige arter vandfugle er observeret på vores svømmeøer.

Helt entydigt foretrækkes de kombinerede svømmeøer – bestående af beplantede og grusbelagte øer.

Bløde, kødrige planter, som f.eks. Glyceria maxima, bliver der gerne bidt i, men de regenererer hurtigt. Det samme gælder for proteinholdige planter, som f.eks. Schoenoplectus (Scirpus) lacustris; der imod ikke Juncus effusus (hvis de er udplantet på samme svømmeø).

Snegle, muslinger og insekter finder gode levebetingelser i rodnetværket. Også for små fisk er der ideelle betingelser til stede. Gedden søger ofte skjul under disse svømmeøer.

Teknik

Der blev ikke observeret nogen former for ændringer ved den tekniske konstruktion af svømmeøerne. På undersiden af svømmeøerne, også på spænde- og anker kæder, opstod der mikroorganismer og alger. Langtidsforsøg har vist, at der ikke er nogen risiko forbundet med dette.

Opsummering af erfaringer

Der hvor de nødvendige rede- og ynglepladser er blevet sjældne, må man finde alternativer. Beskyttede områder som naturlige øer er sjældent til stede.
På vejen til at genskabe natur i grusgravssøer optræder yderligere problemer: Stejle undervandsbredder og store vanddybder af antropogent vand gør det nødvendigt med at danne små øer. En mulig løsning er installation af flydende/svømmende øer.
De første svømmeøer beplantet af Bestmann i 1979 og installeret. Dengang anvendte man containerplanter og også planter man fandt lokalt på stedet. Disse planter voksede til en højde på 1,2 m, i gennemsnit 0,8 m; i hypotrofisk vand (renseanlæg) op til 2,2 m indenfor en vegetationsperiode. Planterne udviklede sig naturligt i substrat. Rødder og Rhizom trænger tydeligvis uden problemer igennem substratlaget og nylonfilamentflisen. Den delvise, alt efter vandstand tildelte, storkornede langtidsgødning gav ud over en fin vækst en forbedret dannelse af følgeflora.
Svømmeøer bliver tydeligvis relativt let og hurtigt beboet af vandfugle. De er en perfekt hvileplads, da de er utilgængelige for mennesker.
Størrelsen på svømmeøerne (antal enkeltelementer) skal stå i et passende forhold til den forventede population. I vandområder med en større population af vandfugle er planter som regenererer sig godt mod bid som f.eks. Glyceria maxima eller lignende med en hård stråstruktur velegnet. Bløde, kødrige planter, som Glyceria bides der gerne i, men de regenererer sig selv hurtigt. Det samme gælder for proteinholdige planter som Schoenoplectus (Scirpus) lacustris, der imod ikke Juncus effusus (hvis de plantes på samme svømmeø). Snegle, muslinger og insekter gode levebetingelser i rodværket og vegetationen.
For en række af småfisk er undersiden af svømmeøerne en ideel gydeplads og giver godt husly, Gedden sørger gerne standplads under svømmeøen. Flere forskellige fuglearter er observeret på svømmerøerne; Blis høns, Lappedykkere, Gråænder, Skarver, Terner og et stort antal vadefugle.