Viden om siv og tagrør

Rhizom
Tagrør (Phragmites australis) har et omfangsrigt, underjordisk net af rødder som kaldes Rhizom. Det er et slags anker, som fastgør Tagrørsplanten til undergrunden. Der udover optager Rhizomerne indholdet af og de opløste næringssalte fra vandet i jorden.

Rhizomet er en slags lagerhal for næringssaltene, som har ansvaret for væksten af Tagrørsplanten.
Mængden af disse næringsstofreserver bestemmer væksten af Tagrørsplanten. Rhizomets vækst foregår også om vinteren og bliver ved lavere temperaturer og isdannelse ved isdække på søen formindsket eller hindret. Denne formindskelse i væksten varer indtil isen er smeltet.

Rhizomet skal yderligere indeholde nok næringsstofreserver, så de unge spirer har nok med reserver til de er vokset over vandoverfladen. Først der efter kan de nye planter forsørge sig igen med næringsstoffer. Specialet ved kvælstofsfattige jordforhold bliver kvælstof optaget fra vand og gennem luftbladene i strået og transporteret til Rhizomet og dets forgreninger. Er der overskud af kvælstof, slipper de ud via rodspidserne som bliver til gavn for jordbakterierne.
Bakterierne afgiver igen ved hjælp af kvælstoffet næringsstoffer, som så igen i opløst form kommer til gavn for Rhizomet.
Gennem denne mekanisme kan selv næringsfattige perioder klares.

Afbrækkede Rhizomer kan også anvendes til formering af Tagrør, da der fra disse stykker Rhizomen vokser rødder, som der efter kan videreudvikle sig.
Livscyklussen af et Rhizom er ca. 3 år. Døde Rhizomdele bliver erstattet af nydannede Rhizomspirer.

 

Strå
En anden vigtig bestanddel ved sivplanter er strå.
Siv vokser i vores region til højder af 1 – 4 m. I andre dele af verden kan Siv vokse en del højere.
For at give Siv en vis stabilitet, er disse opdelt i knuder (internodier). De nye spirer, som lander om foråret på jord- henholdsvis vandoverfladen, har også en afhængighed af tætheden af planteudviklingen. Jo højere stråene bliver, jo mindre strå er der pr. kvm.
Stråhøjden er igen afhængig af forskellige parametre, som også kan ændre sig i forhold til vegetationsperiode.
I gennemsnit vokser der ved en stråhøjde på f.eks. 3 m. ca. 20 – 40 strå/kvm. Internodierne er igen afhængig af længden af sivrøret. Typisk består strået af 15 – 25 internodier.
Strået er hult og har en cylindrisk form.
Stråfarven ændrer sig alt efter årstid og modner fra en lysegrøn over i en mørke grøn, og senere en brunlig for til sidst at få en gullig farvetone.

Strå, som står i permanent stående vand, har et behåret vokslag. Denne gør strået vandtæt. Yderområdet af strået er sammensat af forskellige zoner, som består af træagtige celler og tykke vægge eller af celler med en lille diameter og tykke stråvægge.
Da fibrene i strået løber parallelt med internodierne, er stråene delbare.

Ydermere opdeles stråene i en undervands- og en overvandsdel. Undervandsdelen starter som Rhizom-spire indtil overfladen. Denne del af strået besidder ”vandblade”, som også betegnes som adventivrødder.
Disse rødder vokser ud fra internodierne og er de vigtigste hvad angår vandforsyningen til sivplanten, og disse drives af transpiration og også osmotisk tryk i Rhizomet.
Udover disse vandblade er der også fine, hårige udløbere, som fungerer som vandoptag (Hydropoter).
Over disse vandoptagere følger udover vandforsyning for sivplanten og forsyning til panten af næringssalte i opløst form.
Men også kvælstofoptag og videregivning følger her.

Over vandet befinder sig den del af strået som er over vandet og rækker til spidsen af sivstrået.
Dette områder er omgivet af bladbeklædning, som er fastgjort på internodierne og ved deres ende vokser løvbladene.
Disse blade, som også betegnes som luftblade, bliver igennem vandbladene og næringsstoflageret i Rhizomet forsynet med ionrigt vand, så transpirationen og fotosyntesen er mulig.
Gennem denne fotosyntese bliver ydermere vand i begge sine bestanddele ilt og vand spaltet.
Vandet bliver i det øjeblik, hvor det kommer i forbindelse med kuldioxid, som befinder sig i den omgivende luft, til glukose. Som ”affaldsprodukt” bliver ilt frigivet til atmosfæren.
Ydermere dannes der gennem denne fotosyntese i sivet fra det ionrige vand sukker, cellulose og olier.

 

Risper, frø, formering
I den øverste del af undervandsstrået danner der sig risper, også kaldet ører, der yderligere frembringer blomster Risperne har en længde på ca. 10 – 60 cm og udvikler både han og hunblomster.
Frøene (sivplantens frugt) betegnes også som nøddefrugt (Karyopse), og de er udstyret med svømmehår. Herved kan frøene holde sig i op til en måned på vandoverfladen, indtil der er fundet et egnet sted til at spire.
Ved kommerciel formering bliver der oftest foretrukket en generativ formering (udsåning) Der kan dog som før også formeres ved hjælp af Rhizomdeling (vegetativ formering).

Ved en naturlig formering med frø foregår udbredelsen ved hjælp af vind, således at Karyopserne flyder til et gunstigt område og der spirer og danner rødder.
Efter ca. 5 – 6 dage udvikler der sig fra disse unge spirer det første blad og opnår så en vis uafhængighed fra reservenæringsstofferne i frøet. Målet er, at danne yderligere primærblade (2 – 4 stk.).
Allerede efter ca. 3 måneder har planten en højde på på ca. 20 – 30 cm og udvikler yderligere blade (4 – 6 stk.) med de første sideskud, udgående fra primærspiren. Disse sideskud, der mest vokser fra jorden mod oven, bliver til sideskud og den oprindelige hovedspire bliver med tiden til et Rhizom. Disse vokser vinkelret nedad og danner de første lange ekstra rødder.

Yderligere Rhizomdele udvikler sig og danner igen nye spirer. Ved gunstigere udvikling kan der ved slutningen af den første vegetationsperiode opstå en Rhizombestand på ca. 12 Rhizomer af ca. 50 cm længde og 3 mm tykkelse. Også stråene danner da allerede en væksthøjde på ca. 25 – 70 cm. Rhizomerne er som tidligere nævnt, også aktive om vinteren og får deres energi fra lagret næringsstoffer (sukker og stivelse, som lagres i Rhizomet).

I anden vegetationsperiode vokser hoved-rhizomdelen i dybden og danner nye Rhizomdele, som vokser mod overfladen og som danner halmknopper med nye strå. Disse bliver op mod 2 m. høje.
I en sivplantes livscyklus blomstrer denne første gang i dets 3. år, således at det i dets 4. leveår kan danne frø til ca. 400 – 1.000 strå. Rhizomet trænger i løbet af årene endnu dybere ned i jorden med det mål, at sikre kontakt til grundvandet.
Jo fugtigere at substratet som sivet vokser i er, desto mere vokser sivet i bredden og ikke i dybden.
I disse områder er en formering af sivplanten med frø mere sjælden, da det spirede frø allerede ved de mindste ændringer i vandhøjden bliver fjernet fra jordbunden og derved forhindres dets udvikling.

Alt efter lysdybden kan siv bruge vanddybder på 2 – 2,5 m til at udbrede sig på.

I dybere vande er en udbredelse om alle omstændigheder umulig, da Rhizomet ikke kan levere de nødvendige reserve næringsstoffer, således at spirerne kan nå vandoverfladen. I disse områder, det vil sige ved større vanddybder, kan der i naturen dannes tæpper af flydende sivrør.

I naturen formerer siv sig hovedsagligt vegetativt. Som tidligere beskrevet udnyttes Rhizomudløbere, som hele året udvokser fra knopper og som med hjælp af fotosyntese bl.a. forsynes med de nødvendige næringsstoffer.
Denne helårlige vækst sker med stor intensitet i efterår og vinter. Også udvoksede og afbrækkede Rhizomstykker understøtter formeringen. Spirerne kan vokse gennem vandet med 3 – 12 cm om dagen.

Etablerede sivplanter danner meget hurtigt nye strå, således at den endelige højde allerede er nået på 4 – 5 måneder.
Størrelsen og vægten af strået er afhængig af udbredelsen af strå pr kvm. Her gælder, at jo større og tungere strået er, desto færre strå vokser der pr kvm.
Hovedvækstsæsonen af strå ligger i vores regioner i månederne april til juni. Væksten af sivene påvirkes af de hydrauliske belastninger. Ved ideelle betingelser (2 m dybde, klart, roligt vand med en strømhastighed < 0,2 m/sek og ingen bølgeslag og dertil en mineralrig bund) kan udbredelse og størrelse øges med op til 30% om året.


{{amount}}