Om os

Nykilde ApS
Lundbæksvej, Slots Bjergby
DK-4200 Slagelse
Tlf.: +45-5858 4072
Mail: info@nykilde.dk

Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 08:00 - 16:30 Fredag 08:00 - 15:30
Bemærk vi har ingen butik, men mod aftale kan bestillinger godt afhentes på adressen.

NYKILDE - I SAMARBEJDE MED NATUREN

Vi ser vores opgave som følgende; at producere og markedsføre produkter til forbedring af miljøet, det være sig i nærmiljøet såvel som det globale miljø.
Vores mission er, at genetablere og etablere natur i vores byer og landskaber. Biodiversitet - Klimaforandringer - Infrastruktur.

Produkterne kan anvendes både i byer og i mere landlige omgivelser, såvel som i rene naturmiljøer.
Nykilde har i ca. 40 år beskæftiget sig med produktion og salg af blomsterfrø, hovedsagligt frø af vilde danske blomsterarter, men også sommerblomster, dækafgrøde, græsfrø og blomsterløg m.m. Se mere under Frø.
I midten af 90´erne startede vi som de første en produktion af Sedummåtter. Disse måtter består af forskellige Sedum-arter, som er meget tørke- og frostresistente og derfor velegnet til grønne tage. Man ser i disse år en stigende efterspørgsel (specielt i Sverige, Schweiz, Tyskland og Holland) på sådanne produkter. Disse måtter kan være med til at holde en del af regnvandet tilbage fra kloaknettet og rensningsanlæggene, hvor regnvandet ellers ville ende. Derved undgår man en unødvendig belastning af rensningsanlæggene og kloaknettet. Desuden sikrer et grønt tag færre varmeudgifter og færre udgifter til klimatisering af bygningen og en længere levetid for taget. Vi har naturligvis også de rigtige substratblandinger, drænsystemer m.v. Vores samlede system til vegetationstage kalder vi Sky Garden System®. Se mere om dette under Grønne Tage og under VegBlock. Et andet produkt vi har udviklet, er Blomstermåtter/-tæpper til udlægning på skrænter, diger, volde eller omkring bytræer og lignende. Disse måtter/tæpper er imprægneret med frø af forskellige slags, som efter udlægning etablerer sig med langt mindre konkurrence fra ukrudt end ved normal udsåning. Dette produkt er dog fortsat under udvikling. I den forbindelse kan det nævnes, at vi også forhandler ukrudtsdug, et tekstil som forhindrer fremspiring af uønsket vegetation, f.eks. omkring vejtræer og i div. bede.
Som det nok fremgår, er vi en virksomhed og nogle personer stærkt optaget af konstant at “finde på”! Hele tiden finder vi et nyt emne indenfor vegetation og vegetationsteknik som enten fanger vores interesse eller som pludselig dukker op som en strøtanke hos en af os. Eller som inspiration fra en af vores kunder og samarbejdspartnere. Dette har gjort, at vi blandt en del af vores kunder er blevet kendt som nogle “Ole Opfinder” typer. Men netop dette gør, at vi finder den daglige inspiration og motivation til hele tiden at gøre det lidt bedre og måske lidt anderledes end vores kolleger gør det. Vi kan iøvrigt afsløre, at vi nu har introduceret den for-kultiverede plantemåtte, bestående af forskellige flerårige blomsterarter voksende i et 100% organisk materiale. Den vil være velegnet til rundkørsler, rabatter, vejheller, bede, stensætninger, haveanlæg osv. Bestilling 2-3 måneder i forvejen.
Som det jo fremgår ovenfor, så har vi udviklet os igennem årene, fra udelukkende at være en frøvirksomhed, til nu også at være en special-planteskole. Vores produktion foregår ikke kun i Danmark, men de produkter af egen produktion som vi sælger i Danmark er fra vores produktion her i landet. Vi har derudover i 2005 også startet egen produktion op i Slovakiet. Dertil har vi egen produktion i Nordtyskland og Holland. Dertil samarbejder i Norge og Finland med lokale produktioner der.
Se iøvrigt mere om vores produkter under de forskellige produktgrupper. Er der yderligere spørgsmål, står vi naturligvis altid til rådighed.

Personale

Kjeld Christensen
 er grundlæggeren af Nykilde og still going strong. Han er den fagkyndige indenfor frø og frøblandinger. Især hvis man ønsker sig noget mere specielt. 
Kontakt ham på kjeld@nykilde.dk eller mobil +45-2021 1952

Ivana P. Christensen er det nyeste skud på stammen, ansvarlig for udvikling, kontrol og deltager i de forskellige forsknings- og udviklingsprojekter vi også deltager i. Ved især meget om miljø, med hendes baggrund som cand. scient. indenfor miljøvidenskab. 
Ivana kan kontaktes på ivana@nykilde.dk eller på mobilen: +45-2072 6172

Jesper Christensen er leder af Nykilde ApS. og er den ansvarlige for vegetationsteknik (grønne tage, vegetationsmåtter m.m.). 
Jesper kan kontaktes via jesper@nykilde.dk eller på mobilen: +45-2624 4072. 

Alle står naturligvis til rådighed for alle forespørgsler og spørgsmål der måtte være, også hvis det ikke lige falder ind under ovennævnte beskrivelser.