bars light
search light
Ingeniørbiologi omfatter aktiviteter af levende organiske stoffer, planter og/eller i en kombination med dødt organisk eller uorganisk stoffer hvormed der kan laves bygningsagtige konstruktioner. Herved overtager de levende planter i et bestemt tidsrum sikringsfunktioner og erosionssikring. Slutteligt bliver en ingeniørbiologisk byggemetode en integreret del af landskabet. Dette bliver idag betegnet som en naturlig byggemetode.
I begyndelsen af 1880 udviklede Domentzy levende dæmninger som bredsikring. Mougin, Prückner, Schichtel og Schlüter har mellem 1930 og 1970 i betydelig grad haft stor indflydelse på på ingeniørbiologien. I første omgang beskæftigede man sig med de alpine områder i Østrig, Tyskland og Schweiz såvel som delvis også i dagens Tjekkiet og Slovakiet. Det er fra disse personer ingeniørbiologien udspringer og udvikler sig herfra sig som et selvstændigt område indenfor aqua og hydro-ingeniørbiologi, som også i betydelig grad blev præget af Kirwald og Bittmann. I slutningen af 70´erne gik Bestmann i gang med udviklingen af produkter som f.eks. Kokosvalser/vegetationsfaskiner, forkultiverede sivrørsmåtter, flydende vegetation og flere andre produkter. Disse produkter repræsenterer idag den tekniske standard og bruges verden rundt.
Udviklingen af ingeniørbiologien
Viden om ikke at at arbejde imod naturen, men der imod med naturen og for det meste at anvende de bedste lokale byggematerialer hjalp teknologien videre. Ikke desto mindre var en vis naturbundenhed af personalet hos naturbeskyttelsesorganisationer og myndigheder nødvendig for at få denne form for teknologi til at blive brugt indenfor et trods alt begrænset område og som krævede en hel hårdt håndarbejde. Specielt i de alpine områder, der hvor ingeniørbiologi anvendtes mest, var muligheden for at anvende maskiner dårligst. Stigende lønomkostninger havde en negativ indflydelse på ingeniørbiologien, da den stærkt manuelle teknologi fordyrerede projekterne og gjorde det ret uattraktivt at arbejde med. Begge disse negative ting gjorde at både naturlige byggematerialer og byggemetoder gled i baggrunden og åbnede vejen for billigere metoder til bredsikring. Dette var bl.a. nye materialer som beton, syntetiske tekstiler og en forstærket anvendelse af maskiner.Dermed blev den økologiske og levende byggemetode ikke rigtigt erkendt af beslutningstagere og dermed sjældent brugt.
Den videre udvikling og nyeste stand
Den miljøpolitiske udvikling og større lydhørhed førte til en renaissance indenfor det levende byggeri og den økologiske virkning. Prioriteringerne i forhold til de rent teknisk indrettede byggemetoder ændrede sig til gunst for ingeniørbiologien. Denne udvikling blev understøttet af tilsvarende lovgivning af EU og flere medlemslande. Ved hjælp af indflydelserne fra miljøændringerne i 70´erne og 80´erne ændrede miljøbevidstheden sig hos befolkningen og dette hjalp bestemt også, så det at tænke i ren beton og asfalt ændrede sig. Ved siden af disse miljø- og samfundspolitiske bestræbelser kunne man ikke tabe det økonomiske aspekt af syne. De økonomiske aspekter er vigtige beslutningkriterier, som dog i flere år med ren økologiske aspekter var underordnede. I en tidsalder med tomme kasser, må man sidestille økologiske aspekter med økonomiske aspekter og ofte også underordne dem de økonomiske. For at tilbyde disse tendenser indhold og udligne ubalancerne mellem økologi og økonomi, måtte metoderne indenfor ingeniørbiologi i de forløbne år ændre sig. Hvad før var normal kutyme, bliver idag erstattet af nye produktudviklinger og færdigprodukter. En vis form for "industrialisering" indenfor ingeniørbiologien var uomgængelig, for at konkurrencen mellem økologi og økonomi kunne falde ud til fordel for økologien. Specielt indenfor de mere og mere naturfænomener og klimaforandringer som stormflod, skybrud og storme kræver en endnu større omtanke og en øget indsats med økologisk orienterede produkter og teknologier. Disse er ikke begrænset til det aquatiske område (hydro-ingeniørbiologi), men åbner også op for, ved siden af det oprindelige alpine ingeniørbiologiske område, nye områder. Disse nye produkter bliver mere og mere anvendt på mere landbaserede områder, f.eks. til erosionsbeskyttelse eller vegetationsteknik ved vejbyggeri, eller i områder indenfor den europæiske vandlovgivning (WRRL).