farum midtpunkt 1

Vedligehold og pleje af grønne tage

Grønne tage er mange ting. Det er de lette og enkle sedumtage, som næsten udelukkende består af de lavt voksende og robuste Sedum arter (6 til 10 cm tykke opbygninger) og så er det tungere semi-ekstensive og intensive grønne tage (12 til 200 cm tykke opbygninger). Nu om dage er man efterhånden gået væk fra fagtermen semi-ekstensive tage og lagt dem ind under intensive tage. Bl.a. fordi de skal signalere, at de ikke er uden vedligehold. Det betyder så ikke, at ekstensive grønne tage (sedumtage) er uden vedligehold, det er de ikke!

Ekstensive grønne tage

Ekstensive grønne tage, eller sedumtage skal have en årlig eller to gange årlig gennemgang for alt mellem det mere konventionelle tilsyn med tilsyn med afløb og tagrender. De må ikke være tilstoppet eller på anden måde være i en sådan tilstand, at regnvand ikke frit kan flyde til og igennem.

Man skal også gennemgå taget for eventuel uønsket vegetation og dertil sørge for at gøde taget med en langsomt virkende, organisk gødning. Derved undgår man gødning ikke udvaskes fra taget inden vegetationen kan drage nytte af den og samtidigt, at der ikke tilføres så meget næring af væksten bliver for kraftig og uønsket vegetation tager over. Man skal selvfølgelig være opmærksom på alderen af sedumtaget og tykkelsen af vækstlaget og tilpasse mængden af gødning derefter.

Man skal sørge for at holde brandadskillesen fri for vegetation, f.eks. striber med skærver. Der er efterhånden kommet nogle grønne tage med solceller på. Her skal man også sørge for, at vegetationen ikke kommer til at skygge eller vokse hen over solcellerne.

Hvornår?

Typisk foretages førnævnte gennemgange to gange årligt, mellem forår/forsommer og igen efterår/sent efterår.

Intensive grønne tage (og semi-ekstensive)

Intensive grønne tage har en højere (tykkere) opbygning, med en større vandlagerkapacitet og med en mere varieret bevoksning. Dermed bidrager intensive grønne tage også til en bedre biodiversitet, tilbageholdelse af regnvand (LAR) og en højere æstetik. Men der er også større krav til vedligehold og pleje.

Substrattykkelserne kan her variere fra ca. 12 til 200 cm. Dermed kan et intensivt grønt tag understøtte planter som græsser, buske og træer. Men også døde organiske dele som f.eks. træstubbe eller -stammer (til understøttelse af insekter) og belægninger til terrasser understøttes af intensive grønne tagopbygninger. Her er man ofte nødt til at sørge for pleje 4 til 8 gange årligt. Her er det ikke kun fjernelse af uønsket vegetation (som der her kan være mere af end ved ekstensive grønne tage), friholdelse af vandafløb og tagrender og gødskning som er nødvendigt, men også klipning af buske og stauder på det rigtige tidspunkt og eventuelt andre opgaver i forbindelse med terrasser, fiskedamme og hvad man ellers kan finde på intensive grønne tage.

0
Kommentar(er) 0
Skriv din kommentar
Opret kommentar