climate 4803653 640

Tørke: Forårs- eller efterårssåning?

Vi sender i øjeblikket frø ud i hundredvis af kilo, da det jo er højsæson i vores branche. Og det er vi i disse mærkelige tider selvfølgelig meget taknemmelige for. Ikke alene er Corona-krisen lige nu noget usædvanligt, det er tørken også. Endnu en rekord klimasituation. Kan man så udså frø og frøblandinger nu?

Både og. Er det etårige arter, så er det om foråret det skal udsås, ellers får man ikke nogen fornøjelse af dem. Etårige arter har normalt også en større "madpakke" med og har travlt med at komme op og sætte de frø som for dem er helt nødvendige for at kunne fortsat eksistere. Så de etablerer sig generelt hurtigere og mere sikkert end de flerårige arter.

De flerårige arter er der dog alt mulig grund til at vente med at udså indtil efteråret. Især naturengsfrøblandingerne. De sår sig selv naturligt om efteråret, og dertil er der mere fugtighed til stede om efteråret end om foråret. Så planlæg så vidt muligt (og udskud hvis muligt) såninger af flerårige arter til efteråret. Især med de nu desværre uafvendelige klimaforandringer vi står overfor. Der bør det være ”kutyme”, at så flerårige frøblandinger om efteråret. Som udgangspunkt.

Og ellers henviser vi til vores vejledninger for råd og hjælp til etablering og efterfølgende vedligehold.

0
Kommentar(er) 0
Skriv din kommentar
Opret kommentar