bars light
search light
”Indtil videre var det ikke mere end en dårlig fornemmelse, som flere og flere mennesker kunne fornemme. Var der ikke tidligere mange flere sommerfugle, fluer, humlebier, biller og selv myg? Er det ikke kun bierne som uddør, er det virkeligheden meget værre? Er der en generel tilbagegang af insekter?” spurgte Süddeutsche Zeitung i oktober 2017, da hollandske, tyske og britiske videnskabsfolk offentliggjorde deres studieresultater i fagtidsskriftet ”Plos one”.
Mere og mere forskning og tal dokumenterer, at insektdøden er et udbredt fænomen, som heller ikke friholder naturbeskyttelsesområder. Og fra fødekædens grusomme logik følger dokumentationen for den afskrækkende tilbagegang af fugle, flagermus og padder.
Også selvom årsagerne til tilbagegangen er mange, så står der én faktor tilbage som man ikke kan overse: Levestederne forsvinder. Hvorfra skulle de også komme, fra hvilke reder i jorden eller stængler skal afkommet være, når der nu kun er agerjord, buske og græsarealer. Forvandlingen fra et forskelligartet, ekstensivt dyrket kulturlandskab til ”plejelette” store arealer og globalt konkurrencedygtige monokulturer har hældt de små landbrug med ekstensive græsarealer, græsstier og frugt- og bærenge ud med det kolde badevand. En af de mest sikre og faste processer i de seneste årtier har været nedgangen i antal af landbrug.
Og lægger man mærke til de mange foranstaltninger og initiativer? Den samlede værdi af bestøvningen fra vilde bier og Co. er i alene i Tyskland estimeret til årligt 4 mia. Euro (i Danmark 1 mia. kr.), hvilket gør at mange NGO´er, politikere og endda byggemarkeder (i Tyskland ikke mindst) lægger sig i selen og starter op med forskellige initiativer for vores natur. Så jo, det gør man og bør man!
Men kig nu ordentligt efter! Ved siden af vellykkede projekter er der også mange ”smådele” tilbage, mindre vellykkede områder. Områder bliver oftest tilsået med blomsterblandinger som mestendels består af kulturplanter og få, hvis overhovedet nogen vilde arter i. Disse blomsterarealer går ofte til i græsser, tidsler eller andet efter en enkelt nedklipning. Forbliver de blomstrende, så vil de senest efter 5 år skulle genetableres. Pindsvin, edderkopper, spidsmus og myrer skal så opgive deres netop færdigt etablerede samfund eller bliver pløjet ned sammen med omlægningen. Dette hjælper dårligt mod nedgangen af insekter og på de ukrudtsramte arealer (med meget lidt variation i plantesammensætningen) er det svært at få et godt grundlag for en ny etablering.
Vi har brug for arealer som beholder deres formål som artsrigt leve rum, som vi kan skabe plads til, med små strukturer, som får lov at blive gamle, med traditionelle, næsten glemte blomster fra engarealerne. Og det skal have værdi for os! Fordi det kræver tid og omhyggelighed at kontrollere og pleje disse øer imellem korn og raps, og ikke mindst ikke at glemme dem igen. Plejen koster penge og ansvar. Hvert initiativ, hvert program og alle som i dag planter et frugttræ og udsår en natureng, skal tage en dyb indånding, medbringe begejstring eller vække denne – for denne livsvigtige naturrigdom, som jo burde omgive os.
Find et areal i en vejkant, i et ugunstigt område ved en skovkant, i nogle forsænkninger på et areal eller nogle skrænter, eller brug noget af haven, firmaets grønne græsarealer eller kommunale græsarealer, bidrag med små striber af landbrugsjorden eller hjørner af jordarealet som bare er til besvær og tag dem i brug, men ekstensivt og vedvarende. Artsrige enge er nøglen, da 50% af vores plantearter netop vokser der, zoner med stauder kan yderligere bibringe med en del. En meget vigtig og positiv indflydelse på artsrigdommen i naturenge er slåning og tidsforskudt fjernelse af det afklippede
Vi hjælper gerne med råd og vejledning. Og vi har frøblandingerne til at genskabe vores mere artsrige landskaber og i øvrigt også vegetationsmåtter med de samme egenskaber.